Den 30. november 2022 blev en vigtig dag i historien. Den 30. november 2022 var nemlig den dag, ChatGPT blev lanceret, og dermed den dag det, som jeg her i indlægget vil kalde ”kunstig intelligens”, men som egentlig hedder ”generativ AI”, blev tilgængelig for den brede almenhed.

Det siger sig selv, at det får betydning også for mig som dommer, men på hvilken måde? Det ved jeg endnu ikke, men jeg synes, det er vigtigt at tænke over.

Den digitale udvikling har allerede betydet, at nogle former for forbrydelser, for eksempel bankrøverier, næsten er forsvundet. Til gengæld er antallet af sager, hvor folk er blevet franarret penge ved brug af internettet, steget kraftigt i de seneste år. Det samme gælder sager om udbredelse via internettet, på sociale medier eller andre kommunikationsplatforme af seksuelt materiale med mindreårige eller imod voksne personers vilje. Grooming er en helt ny forbrydelse i straffeloven, som den digitale udvikling har gjort det nødvendigt at lovgive særskilt om. Den øgede brug af kunstig intelligens vil givet føre til, at vi vil se dels allerede kendte forbrydelser udført på nye måder, dels nye forbrydelser, som jeg slet ikke på nuværende tidspunkt har fantasi til at forestille mig. Billeder, film, lydfiler, tekster m.v., som er skabt helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens kan således misbruges på mange måder, herunder også til at begå forbrydelser, og som dommer (og borger) kan jeg være bekymret for, om vi hurtigt nok kan få udviklet de redskaber, som er nødvendige for at kunne afsløre forbrydelser, som er udført ved misbrug af kunstig intelligens.

Den øgede udbredelse af og adgang til kunstig intelligens vil givet også betyde meget for den måde, retssager i fremtiden bliver ført på. Flere vil måske overveje, om de behøver advokatbistand i forbindelse med retssager. Hvorfor antage en dyr advokat, hvis man er dygtig til at prompte og kan få ChatGPT til at skrive sine processkrifter, vil nogen måske spørge. Andre vil måske synes, det er så nemt at skrive meddelelser og processkrifter ved hjælp af kunstig intelligens, at de vil ”bombardere” retten og modparten med dem. Mange advokatkontorer har helt forståeligt straks set mulighederne i en øget brug af kunstig intelligens og bruger kunstig intelligens til for eksempel idégenerering (sparring), informationssøgning og opsummering af materiale, og jeg har også hørt, at en dommerkollega en enkelt gang af en advokat er blevet præsenteret for et forslag til, hvordan sagen kunne afgøres, som advokaten oplyste var udarbejdet ved brug af kunstig intelligens. Om min kollega var enig i forslaget eller overhovedet godtog, at det kunne anvendes under retssagen, melder historien intet om.

Som de fleste andre er jeg en flittig bruger af internettet og de services, som er tilgængelige ad denne vej. Det gælder også i mit arbejde som dommer. Brugen af kunstig intelligens i mit arbejde som dommer, har jeg derimod endnu til gode at stifte bekendtskab med. Der er givet store muligheder i brugen af kunstig intelligens ved domstolene, men der er også en række spørgsmål, som det er vigtigt nøje at overveje og tage stilling til, inden domstolene begynder at bruge kunstig intelligens.

Først og fremmest er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad kunstig intelligens egentlig er, og hvilke former for kunstig intelligens, der findes. Jeg har ikke selv beskæftiget mig med det længe, men er bare de seneste to uger blevet præsenteret for i hvert fald tre forskellige definitioner.

Dernæst er det vigtigt, at der politisk bliver tager stilling til, i hvilke sammenhænge kunstig intelligens kan bruges ved domstolene. I den forbindelse skal der også tages stilling til på grundlag af hvilke data, de modeller, der skal anvendes i forbindelse med brug af kunstig intelligens ved domstolene, skal trænes. Når jeg skriver politisk, er det fordi domstolene ikke står frit, når det gælder indførelsen af kunstig intelligens. Det følger nemlig af grundloven, at domstolenes forhold ordnes ved lov. Det medfører nogle begrænsninger i domstolenes råderum i forhold til kunstig intelligens og kalder på lovgivning. I øvrigt anfører Dataetisk Råd også i sin rapport ”Generativ AI – fejl og kvalitetssikring” fra januar 2025, at spørgsmål om hvilke data, modeller bør trænes på, må behandles på politisk niveau og ikke af den enkelte myndighed.

Er det i orden som dommer at bruge kunstig intelligens til idégenerering, det vil sige til at få inspiration til, hvordan man skal gribe løsningen af en opgave an? Og hvad med tekstredigering eller egentlige udkast til tekst? Vi er vant til tekstbehandlingssystemets stave- og grammatikkontrol, men ville det være i orden at bruge kunstig intelligens til for eksempel at skrive lydoptagelser af forklaringer, der var afgivet i retten, rent? Skulle det i givet fald stå i retsbogen eller dommen, at denne forklaring er gengivet ved brug af kunstig intelligens på grundlag af en dansk sprogmodel? Kan dommere bruge kunstig intelligens til informationssøgning og givet fald på grundlag af hvad? Et specialiseret datasæt, som kun dommere har adgang til, eller en større database? Og når dommeren så har fundet 100 relevante domme og tre videnskabelige artikler, kan dommeren så bruge kunstig intelligens til at uddrage det relevante af materialet og skrive en opsummering? Eller kan dommeren bruge kunstig intelligens til at skrive en pressemeddelelse vedrørende den 1.000 sider lange straffedom, dommeren skal afsige i morgen?  Hvad med selve afgørelsen? Kan dommeren bruge kunstig intelligens til at skrive sin afgørelse? I en færdselssag? I en drabssag? I en sag om mangler ved fast ejendom? Er det i givet fald en betingelse, at dommerens prompt fremgår af afgørelsen? Hvordan sikrer vi, at dommeren ikke stoler blindt på den kunstige intelligens eller lader sin afgørelse ”farve” for meget af de ideer og forslag, som fremkommer ved brug af kunstig intelligens, men faktisk retter fejl og korrigerer sin opfattelse i overensstemmelse med loven?

Jeg kender endnu ikke svarene på ret mange af ovenstående spørgsmål, men jeg håber inderligt, at spørgsmålene i den kommende tid vil blive overvejet og diskuteret åbent og grundigt, sådan at brugen af kunstig intelligens ved domstolene kommer til at ske på et oplyst og etisk forsvarligt grundlag. Til gavn for retssikkerheden og til gavn for tilliden til domstolene.