Grundlovsforhør

Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Det følger af grundlovens § 71, stk. 3, og derfor er der ved alle byretter en dommer på vagt hver dag året rundt – også lørdage, søndage og helligdage, og det er helt sædvanligt, at man bliver kaldt ind på sin vagt.

Det retsmøde, der afholdes for at behandle politiets anmodning om varetægtsfængsling, hedder et grundlovsforhør. I forbindelse med grundlovsforhøret får den sigtede beskikket en forsvarer, og den sigtede og forsvareren får som minimum lejlighed til at tale sammen i 15-20 minutter, inden grundlovsforhøret starter.

Når grundlovsforhøret starter, er det første jeg gør, at sikre mig den sigtedes identitet. Derefter spørger jeg den sigtede, hvornår han eller hun er anholdt, idet det er min pligt som dommer at sikre, at fristen på 24 timer i grundloven er overholdt. Når jeg har kontrolleret den sigtedes identitet og anholdelsestidspunktet, informerer jeg den sigtede om, at han eller hun ikke har pligt til at udtale sig i retten.

Herefter oplæser anklageren sigtelsen, og jeg spørger nu den sigtede, om han eller hun nægter eller erkender sig skyldig i sigtelsen, og om vedkommende vil udtale sig i retten. Hvis sigtede vil udtale sig i retten og svare på spørgsmål, bliver den sigtede herefter afhørt af først anklageren og derefter forsvareren.

Når sigtede er afhørt, dokumenterer anklageren fra sagen. Det vil sige, at anklageren redegør for, hvad politiet i øvrigt ved om sagen på det tidspunkt, grundlovsforhøret afholdes. Grundlovsforhøret afholdes ofte kort tid efter, en forbrydelse er begået. Derfor er politiet ikke færdig med sine undersøgelser, når grundlovsforhøret afholdes, og det, der komme frem, har ofte foreløbig karakter, men kan fx vedrøre en undersøgelse af gerningsstedet, en foreløbig lægeundersøgelse eller en indledende afhøring af vidner. Forsvareren har naturligvis mulighed for at supplere anklagerens redegørelse.

Efter dokumentationen fremsætter anklageren sin begæring og redegør for, hvorfor anklagemyndigheden ønsker, at sigtede skal varetægtsfængsles. Herefter redegør forsvareren for sigtedes holdning til spørgsmålet om varetægtsfængsling. Derefter har tiltalte det sidste ord. Tiltalte skal ikke sige noget, men kan vælge at gøre det, hvis han eller hun synes, der er behov for at tilføje noget til det, der allerede er sagt. Langt de fleste vælger ikke at sige noget.

Herefter træffer jeg afgørelse om, hvorvidt der kan ske varetægtsfængsling eller ej. Der medvirker ikke lægdommere i et grundlovsforhør, og jeg træffer derfor afgørelsen alene.

Det er ikke en betingelse for varetægtsfængsling, at det er bevist, at den sigtede er skyldig, men der skal være en begrundet mistanke om det. Det vil sige, at der skal være omstændigheder, der peger på, at politiets teori om, hvem der har begået forbrydelsen, er rigtig.

Der kan kun ske varetægtsfængsling, hvis den forbrydelse, sagen vedrører, har en strafferamme på 1 år og 6 måneder eller mere. Desuden er det en betingelse, at forbrydelsen har en sådan grovhed, at den efter gældende retspraksis må forventes at medføre en straf på over 30 dages fængsel.

Endelig skal der være risiko for, at sigtede vil enten

1) unddrage sig forfølgelsen af forbrydelsen,

2) begå en ny tilsvarende forbrydelse eller

3) modvirke sagens opklaring.

Det første er typisk relevant, hvis sigtede ikke bor her i landet. Det andet vil være relevant hvis fx en person, der tidligere er dømt for indbrudstyveri, bliver anholdt i forbindelse med et nyt indbrudstyveri. Det sidste er fx relevant, hvis der er flere gerningsmænd til forbrydelsen, eller hvis politiet endnu mangler at afhøre mange vidner.

For særligt grove forbrydelser som fx drab eller vold gælder der en udvidet adgang til at varetægtsfængsle en sigtet, forudsat at mistanken mod den sigtede er særligt bestyrket.

Som udgangspunkt er der offentlig adgang til alle retsmøder, men lige netop grundlovsforhør afholdes ofte for lukkede døre. Det skyldes, at grundlovsforhør som regel afholdes, mens politiet stadig efterforsker sagen. Der kan derfor være behov for, at detailviden om forbrydelsen og om, hvad politiet indtil videre har fundet ud af, ikke kommer til en bredere kreds’ kendskab. Det er dommeren, der bestemmer, om der er offentlig adgang til retsmødet eller ej.

Hvis en person bliver varetægtsfængslet, bestemmer dommeren, hvor lang tid, fængslingen må vare. Fristen kan højst fastsættes til 4 uger. Hvis politiet ønsker, at fængslingen forlænges ud over den frist, dommeren har fastsat, skal sagen i retten igen. I forbindelse med det nye retsmøde, skal anklagemyndigheden redegøre for, hvad der er sket i sagen siden det sidste retsmøde, og dommeren skal herefter tage stilling til, om der fortsat er grundlag for fængsling.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.