Retten behandler mange forskellige slags sager, og der er derfor også mange forskellige måder at afvikle et retsmøde på. Nogle retsmøder kan foregå telefonisk, mens andre kræver, at man møder op i retten. Nogle retsmøder foregår i et mødelokale, mens andre foregår i en retssal.
Her vil jeg beskrive, hvordan en straffesag med domsmænd forløber i byretten.
Sagen starter med, at jeg og de to domsmænd kommer ind i retten. Når det sker, rejser alle sig op og bliver stående, indtil jeg siger ”Vær så god at sidde ned”.
Når man skal rejse sig op, når dommeren og lægdommerne kommer ind, er det ikke af hensyn til mig eller lægdommerne, men af respekt for retten og retsvæsnet som institution.
Når jeg har har sagt “Vær så god at sidde ned”, og alle har sat sig ned, siger jeg: ”Vi skal behandle sagen anklagemyndigheden mod nn”. Herefter sikrer jeg mig tiltaltes identitet, og at anklagerens og forsvarerens navn er noteret rigtigt ned.
Hvis der er andre til stede i retten, vil jeg også nogle gange bede dem oplyse, hvem de er. Årsagen til det er, at de øvrige personer kan spille en rolle i sagen, eller der kan gælde særlige regler for dem. Hvis man er vidne i en sag, må man fx ikke komme ind i retssalen, før man selv skal afgive forklaring.
Retssal set fra dommerens plads
Tiltalte, anklageren og forsvareren har faste pladser i retten. I Glostrup sidder tiltalte og forsvareren i retssalen til højre for mig. Anklageren sidder i retssalen til venstre for mig.
Når man skal afgive forklaring, sidder man midt i retssalen ved en lille skranke. Det gælder uanset om man er tiltalt eller vidne.
Når der er klarhed over, hvem der er til stede i retssalen, forklarer jeg den tiltalte, at man ikke har pligt til at udtale sig i retten, når man er tiltalt i en straffesag.
Anklageren oplæser anklageskriftet. Anklageskriftet skal indeholde både en beskrivelse af, hvad anklagemyndigheden mener, den tiltalte har gjort, og en beskrivelse af hvilke love og paragraffer anklagemyndigheden mener, den tiltalte har overtrådt.
Når anklageskriftet er blevet læst op, spørger jeg, om den tiltalte nægter eller erkender sig skyldig.
Hvis den tiltalte vil udtale sig, bliver han eller hun herefter afhørt. Først af anklageren og derefter af forsvareren.
Bagefter bliver vidnerne afhørt. I modsætning til den tiltalte, har vidner pligt til at besvare de spørgsmål, de bliver stillet i retten, og til at tale sandt. Hvis man som vidner siger noget, som man ved, ikke er rigtigt, er det altså strafbart.
Efter afhøringen af tiltalte og vidnerne gennemgår anklageren og forsvareren de dokumenter eller andet materiale, de ønsker, retten skal lægge vægt på. Det kan fx være en lægeerklæring, der dokumenterer de skader, et offer har fået, fotos eller oplysninger, der er indhentet ved telefonaflytning.
Til sidst gennemgår anklageren tiltaltes straffeattest, og tiltalte afgiver forklaring om sine personlige forhold.
Når alle beviserne på den måde er kommet frem, gennemgår anklageren sagen og redegør for, hvordan anklageren synes, retten skal afgøre sagen. Når anklageren er færdig med sin gennemgang (procedure), er det forsvarerens tur til at gennemgå sagen.
Derefter har tiltalte det sidste ord. Tiltalte skal ikke sige noget, men kan vælge at gøre det, hvis han eller hun synes, der er behov for at tilføje noget til det, der allerede er sagt. Langt de fleste vælger ikke at sige noget.
Et voteringsværelse
Nu rejser alle sig op, og så går domsmændene og jeg ud for at votere, det vil sige for at tale om, hvordan sagen skal afgøres. Når vi skal afgøre sagen, må vi kun tage hensyn til det, der er kommet frem i retten under retsmødet. Det er hemmeligt, hvad der foregår under en votering, men det er altid sådan, at vi først diskuterer, om der er bevis for, at tiltalte er skyldig. Først hvis tiltalte bliver fundet skyldig, diskuterer vi hvilken straf, tiltalte skal have. Hvis vi ikke kan blive enige, stemmer vi om resultatet. Hver af rettens medlemmer har en stemme, og dommerens og domsmændenes stemmer tæller ens.
Når resultatet er afklaret, går domsmændene og jeg ind i retten igen, og jeg læser dommens konklusion op. Alle står op, mens konklusionen bliver læst op. Når jeg er færdig med at læse op, sætter alle sig ned. Derefter forklarer jeg dommens resultat og baggrunden for det, inden jeg beder den tiltalte oplyse, om han eller hun har taget stilling til, om dommen skal ankes.
Herefter er sagen slut, og jeg siger tak for i dag og forlader retssalen sammen med domsmændene.
Læs mere om behandlingen af retssager her.
Dommer i dag 