
Retsplejeloven blev vedtaget af Folketinget og Landstinget i 1916 i den bygning, hvor Østre Landsret i dag har til huse. Der vises stadig vej til Rigsdagen på retsbygningen.
Tirsdag den 1. oktober 2019 er en ganske særlig dag for domstolene. På denne dag er det nemlig hundrede år siden, at retsplejeloven trådte i kraft, og dermed er det også hundrede år siden, at det retsvæsen, vi kender i dag, fandt sin form.
Retsplejeloven er den lov, der danner grundlaget for alt arbejde ved retterne i Danmark og for, hvordan sagerne skal behandles. Retsplejeloven er derfor også den lov, jeg bruger allermest i mit arbejde som dommer. Retsplejeloven består af i alt fem dele, eller bøger, som tilsammen indeholder over 1.000 paragraffer om alt fra retternes organisering og sagsbehandlingen ved retterne til fastsættelse af sagsomkostninger og journalisters adgang til aktindsigt. Det er således i retsplejeloven, jeg slår op, hvis jeg skal finde ud af for eksempel, hvilke opgaver domstolene skal løse, hvor mange dommere, der er ved Retten i Århus eller i Højesteret, om dørene skal lukkes under behandlingen af en sag om værgemål, hvilke krav, der er til udformningen af en stævning eller et anklageskrift, om et retsmøde kan afholdes via videolink, om de efterforskningsskridt, politiet har foretaget, er lovlige, eller om en sigtet kan varetægtsfængsles. Læs resten →