Esbjerg var min barndoms storby. Porten til Fanø og England, men også byen, som kunne nås i bil eller med tog på en eftermiddag, og hvor man kunne få det tøj, de bøger, den musik og meget andet, som man ikke kunne få i den lille by, hvor jeg er vokset op, eller gå til koncert eller i biografen og se filmene, mens de endnu var nye.
Det var derfor ikke svært for mig at sige ja, da jeg for nogen tid siden blev spurgt, om jeg ville vikariere som dommer ved Retten i Esbjerg fra den 15. marts til den 15. september i år, særligt ikke fordi jeg også professionelt havde kendskab til arbejdet ved Retten i Esbjerg, da jeg som dommerfuldmægtig i Vestre Landsret tilbage i 1999 havde været på flere tjenesterejser til Vestre Landsrets bitingsted i Esbjerg for at deltage i behandlingen af ankesager der.
Læs resten