Domsmænd og nævninger er ikke ansatte ved domstolene, men almindelige mennesker, der deltager i afgørelsen af straffesager.
Domsmænd og nævninger bliver også kaldt lægdommere.
Der deltager 2 domsmænd i behandlingen af straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og hvor anklagemyndigheden kræver, at den tiltalte skal have en fængselsstraf. Hvis anklagemyndigheden kræver en fængselsstraf på 4 år eller mere, deltager der 6 nævninger i straffesagen. I sager om visse former for økonomisk kriminalitet eller narkotikakriminalitet deltager der dog kun 2 domsmænd, selv om anklageren kræver en straf på 4 år eller mere.
Hvis en domsmandssag bliver anket til landsretten, deltager der 3 domsmænd i behandlingen af sagen i landsretten. Hvis en nævningesag bliver anket, deltager der 9 nævninger i landsretten.
For at blive domsmand eller nævning skal man være under 80 år og have valgret til Folketinget.
Man kan ikke blive domsmand eller nævning, hvis man er minister, advokat, eller præst, eller hvis man er ansat ved domstolene, i anklagemyndigheden, centraladministrationen, politiet eller fængselsvæsnet. Visse fag- og persongrupper kan bede sig fritaget for at være domsmænd eller nævninger. Det gælder fx læger, medlemmer af Folketinget og personer, der er fyldt 60 år.
Man kan heller ikke blive domsmand, hvis man på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller manglende kendskab til det danske sprog ikke på forsvarlig vis kan varetage de pligter, man har som nævning og domsmand.
Domsmænd og nævninger udtages på grundlag af en grundliste. Grundlisten er en liste, som kommunen laver. Nogle kommuner annoncerer efter borgere, der har lyst til at komme på grundlisten, andre kommuner danner grundlisterne med udgangspunkt i en indstilling fra partiforeninger og andre interesseorganisationer. Udvælgelsen af hvem, der skal på listen, bliver foretaget af kommunens grundlisteudvalg.
På grundlag af grundlisterne udtager præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre Landsret det nødvendige antal nævninger og domsmænd for hver retskreds.
Man bliver typisk indkaldt til at fungere som domsmand eller nævning 2-4 gange om året. Man får et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, man fungerer som domsmand eller nævning, desuden får man sin transport betalt.
Nævninger og domsmænd udtages for 4 år ad gangen. Senest er der udtaget domsmænd og nævninger for perioden 1. januar 2024 til den 31. december 2027.
Ved begyndelsen af en ny periode inviterer de fleste retter alle nævninger og domsmænd til et orienteringsmøde i retten. På mødet fortæller rettens personale om, hvordan straffesager bliver behandlet og om nævningerne og domsmændenes rolle under sagen.
Dommer i dag 