Jeg blev ansat ved domstolene i 1994, men først i 2011 blev jeg dommer – efter en lang men spændende “rejse”. Undervejs syntes jeg af og til, at vejen til en dommerstilling var forfærdelig lang, men i dag er jeg glad for alle de erfaringer, jeg har med mig, for som dommer er det vigtigt, at kunne tale med mange typer mennesker og at kunne se problemer fra mange sider, og det er noget, jeg ikke har lært på universitetet, men via min livserfaring.

Med dommerkappen på

Da jeg begyndte at læse jura, anede jeg ikke, hvad jeg ville bruge min uddannelse til, men på studiets 3. år fik jeg job på et advokatkontor. I den forbindelse gik jeg meget i retten, og det syntes jeg var både sjovt, spændende og fagligt udfordrende. Da en dommer en dag spurgte mig, om ikke det var en idé at blive dommerfuldmægtig, vidste jeg derfor med det samme, at det var det, jeg ville.

Da jeg var færdig med studiet, kunne jeg bare ikke få job som dommerfuldmægtig. Derfor arbejdede jeg først en kort periode i Forsvarsministeriet og derefter i Arbejdsskadestyrelsen, inden jeg – efter 3 ansøgninger og næsten 4 år i andre jobs – startede som dommerfuldmægtig ved Civilretten i Slagelse.

Arbejdet som dommerfuldmægtig i Slagelse var meget, meget spændende. Jeg arbejdede mest i fogedretten og fik på den måde indsigt i måder at leve på, som jeg ikke troede eksisterede i Danmark. I 1995 var jeg fx på en fogedforretning i et hus med lerklinede gulve – jeg troede kun den slags fandtes i historiebøgerne.

Fra Slagelse kom jeg til Retten i Århus. I Århus arbejdede jeg mest i skifteretten og også her oplevede jeg ting og fik en indsigt i livets mangfoldighed som var helt unik, og som har været med til at forme og modne mig både som menneske og som dommer.

Efter årene i Århus arbejdede jeg en periode i Vestre Landsret og i Østre Landsret, hvor jeg gennemgik det uddannelses- og evalueringsforløb, der er nødvendigt for at kvalificere sig til at blive dommer. Efter det var jeg en kort periode ved Retten på Frederiksberg, inden jeg holdt næsten 10 års pause fra arbejdet i retterne.

I de 10 år arbejdede jeg først som sekretariatschef i Erstatningsnævnet for voldsofre, og derefter var jeg kontorchef i Domstolsstyrelsen, inden jeg blev dommer ved Retten i Glostrup i 2011.

Som dommer udfylder jeg en vigtig funktion i samfundet. Jeg kan lide det ansvar, der følger med det. Samtidig er det meget tilfredsstillende for mig på en gang at kunne arbejde på et højt fagligt niveau og med mennesker. Jeg nyder de intellektuelle udfordringer, dommerjobet giver, og sætter samtidig stor pris på den indsigt i livets mangfoldighed, jeg får gennem arbejdet. Arbejdet er meget varieret. Den ene dag har jeg en sag om ansvar for en skade forårsaget af en løstgående hest, og jeg lærer en masse om opdræt og hold af heste, næste dag handler sagen om fortolkning af en kontrakt i forsikringsbranchen, og jeg bliver intellektuelt udfordret på højeste niveau. Dagen efter er en mor tiltalt for at have slået sit mindreårige barn, og jeg skal håndtere alle de følelser, der vælder op under sagens behandling. Ugen slutter med behandling af færdselssager, det vil sige sager om overtrædelse af hastigheden, spirituskørsel, manglende overholdelse af vigepligt m.v.

Den største udfordring for mig i arbejdet som dommer er de meget anderledes værdier, jeg nogle gange møder og skal håndtere. Desuden har arbejdet givet mig en meget livlig fantasi i forhold til, hvad der kan gå galt, og jeg er blevet meget bevidst om, at virkeligheden altid overgår fantasien.