Objection, your honour!

Mange henter deres idé om, hvad der foregår i retten fra engelske eller amerikanske tv-serier og film. Derfor bliver jeg ofte spurgt, om jeg går med paryk, om jeg har en hammer eller om advokaterne hele tiden råber ”objection”.

Jeg har ingen paryk eller hammer, og der bliver aldrig råbt ”objection” i en dansk retssal eller sagt ”overruled” eller ”sustained”.

Hvis man er utilfreds med noget i en dansk retssal, siger man det stille og roligt, og man giver en begrundelse for, hvorfor man er utilfreds. Som regel er der herefter en kort diskussion, og problemet bliver løst i mindelighed. Dommeren kan ofte deltage i den uformelle diskussion af, hvordan et problem skal løses og på den måde hjælpe parterne og sørge for, at sagen komme videre og bliver behandlet på en ordentlig måde.

Kun hvis problemet ikke kan løses ved dialog, skal dommeren afsige en kendelse om, hvordan problemet skal løses. Som regel læser jeg ikke kendelsen op i retten, men forklarer i et mere dagligdags sprog, hvad jeg har bestemt, og derefter går sagen videre.

Retten i Glostrup, hvor jeg er dommer, har til huse i bygninger, der er opført i 1991.

Retten i Glostrup

Retten i Glostrup

Derfor har vi ingen retssale med mørke mahognimøbler, men lyse retssale med moderne inventar. I de fleste af retssalene er der mulighed for, at der kan blive vist billeder, film o.l. på storskærm.

Retssal

Retssal

Når jeg kommer ind i og går ud af retssalen, skal alle rejse sig op. Man rejser sig ikke for mig som person, men for at vise respekt for retten og retsvæsnet. Det er kun i særlige tilfælde, der er en sekretær og en retsbetjent til stede i retssalen. I de fleste sager klarer jeg og mine kolleger selv det praktiske med skrivning under sagen og åbning af retssalen, mens advokaterne eller anklageren står for at kalde vidnerne ind, når det bliver deres tur.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.