Mig og min kappe

Dommere i landsretterne og i Højesteret har gået med kappe så længe, nogen kan huske, men i byretterne gik vi ikke med kapper, før det blev bestemt i en lov fra 2009. Inden loven kunne træde i kraft, skulle der designes og sys kapper til alle dommere og dommerfuldmægtige. Derfor er det først fra den 1. august 2012, vi har gået med kappe i byretten.

Dommerkappe

Mønstret i foret
foto med tilladelse fra Hanne Larsen

Kappen, vi går i, er designet af designer Hanne Larsen. Kappen er mørkeblå. Stoffet, den er lavet af, er en behagelig blandingsmetervare. Inden i kappen er der et fint, blåt for med store paragraftegn påtrykt. Kappen findes i fem damestørrelser og fem herrestørrelser. Den sidder godt og er designet, så fx ærmerne ikke er i vejen, når jeg skal bruge PC’en eller tage notater i retten.

I begyndelsen syntes jeg, det var noget pjat med kapper, og at jeg ikke behøvede kappen for at opnå hverken den respekt eller autoritet, det er nødvendigt at have som dommer. I dag er jeg rigtig glad for min kappe. Dels får den mig til at fremstå helt neutral. Dels er det ikke nødvendigt for mig at tænke helt så meget på, hvad jeg i øvrigt har på, som det var før.

Foredrag, kappe, domstol, retssystemet

Med dommerkappen på

Tidligere syntes jeg, det var vigtigt altid at være i noget pænt og neutralt ”kontortøj”, der ikke var alt for sprælsk i hverken farve eller snit. I dag tager jeg gerne både min prikkede, grønne kjole og bukserne med dyreprint på under kappen (men altså ikke samtidig), og jeg behøver heller ikke bekymre mig om det, hvis jeg, efter at jeg er taget hjemmefra, opdager, at der alligevel er en plet på den nyvaskede bluse.

I landsretterne og i Sø- og Handelsretten går dommerne med sorte kapper, og i Højestret går dommerne i mørkerøde kapper med hvide kanter. Anklagerne og advokaterne går ikke med kapper i byretten, men det gør de i landsretterne og i Højesteret. I landsretterne bærer anklagerne sorte kapper med lilla kanter og advokaterne sorte kapper med røde kanter. I Højesteret bærer anklagerne sorte kapper med blåviolette kanter, mens advokaternes kapper har røde kanter.

I mange andre lande og ved EU-domstolen går dommerne også med kapper. Det er til gengæld vist kun i Storbritannien, at dommerne i nogle tilfælde også skal bære paryk. I Danmark har vi heldigvis ingen paryk (og heller ingen hammer).

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.