Dommersommer

Læser du kriminalromaner i din fritid? er et spørgsmål, jeg ofte får, og svaret er både ja og nej. Da jeg var yngre læste jeg mange (amerikanske) kriminalromaner, og jeg tror, jeg har fået en overdosis. I hvert fald er det i de senere år ikke blevet til ret mange kriminalromaner, og jeg har stort set intet læst af succesfulde danske krimiforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm og Anna Grue. Men ferien står for døren, så måske skulle jeg indhente noget af det forsømte?

Noget af det, der kan irritere mig i kriminalromaner er dels antallet af mord, dels personernes personlige engagement i sagen og personerne omkring den. I virkelighedens verden er seriemordere jo heldigvis sjældne, og det er helt utænkeligt, at man som efterforsker har en personlig relation til ofret, ofrets familie eller vidner i sagen. På trods af den elementære spænding, der ofte er indbygget i kriminalromanerne, har jeg derfor i de senere år været mere optaget af fx den del af svenske Håkan Nessers forfatterskab, der ikke er egentlige kriminalromaner, men psykologiske portrætter af personer omkring en forbrydelse.

I det hele taget er jeg optaget af litteratur, der kan gøre mig klogere på mennesker eller de fællesskaber, vi fungerer i. Det kan ikke undgås, at man som dommer også kommer til at interessere sig for, hvorfor en forbrydelse blev begået. Var det chancen for en hurtig gevinst, en ubetalt gæld eller pres fra omgivelserne, der drev den tiltalte? Var det indestængt vrede eller jalousi? Eller kommer den tiltalte måske bare fra et miljø, hvor vold er en del af hverdagen? Det bliver man nysgerrig efter at vide, og derfor sætter jeg pris på at læse litteratur, der giver ny indsigt i de forskellige bevæggrunde mennesker kan have for at handle, som de gør, ved på en vedkommende måde enten at beskrive mennesker eller de miljøer, de kommer fra, eller bedst af alt begge dele.

En af de forfattere, der aktuelt er bedst til det, er for mig Ida Jessen, der både i sin Hvium-trilogi og i sin novellesamling ”Postkort til Annie” på fremragende vis beskriver både sine personer, de relationer, de indgår i, og de miljøer, de kommer fra. Og ja faktisk er både romanen ”Det første jeg tænker på” og novellen ”December er en grusom måned” gådefulde og fyldt med samme slags spænding som de bedste kriminalromaner.

Her i sommerferien glæder jeg mig til at læse Anne-Cathrine Riebnitzskys ”Forbandet yngel”. Jeg har ikke før læst noget af Anne-Cathrine Riebnitzsky, men ser frem til at stifte bekendtskab med et nyt forfatterskab. Romanen handler om en dysfunktionel familie, noget jeg desværre ofte hører om som dommer, og som jeg derfor synes, det er væsentligt at beskæftige sig med.

Som dommer er jeg også optaget af samfundsforhold generelt, og jeg bruger naturligvis en del tid på at læse, se og høre nyheder og holde mig orienteret om, hvad der rører sig i tiden, men også på at forstå, hvorfor vores samfund ser ud, som det gør. På en sommerhustur for nylig faldt jeg over og begyndte at læse Pia Fris Laneths ”Lillys danmarkshistorie”, en danmarkshistorie i kvindeperspektiv. Bogen fangede min interesse fra side 1, og jeg glæder mig til at læse den færdig i løbet af ferien.

De sidste bøger i feriekufferten er en titel fra serien ”Tænkepauser”, Peter Bastians ”Mesterlære” og et par bøger på engelsk, fransk og tysk, så jeg kan holde mine sprogkundskaber ved lige.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.