En trist dag

Tirsdag den 16. september 2014 blev en trist dag for Danmarks Domstole. Ikke alene blev en person dræbt og en anden livsfarligt såret i forbindelse med et fogedretsmøde i Københavns Byret, men også princippet om fri og åben adgang for alle til at komme i retsbygningerne og overvære sagerne blev alvorligt udfordret og vil næppe kunne opretholdes i fremtiden.

lidtombyretten10Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle, og domstolene her i Danmark har hidtil hyldet det princip, at enhver borger frit skal kunne komme ind i en retssal og overvære de fleste sager. Domstolene har derfor ikke ønsket at befæste retsbygningerne og etablere samme form for sikkerhedskontrol, som man har i for eksempel Folketinget eller i lufthavne, men har haft fri og uhindret adgang for alle.

Åbenhed er vigtig for domstolene og for samfundet. Ikke for at folk kan få stillet deres nysgerrighed og trang til at snage i andres lykke og ulykke, men fordi princippet om åbenhed og offentlighed i retsplejen er et vigtigt element i befolkningens mulighed for at kontrollere og holde øje med, at alt går ordentligt til i retten. Alt, hvad jeg laver som dommer, skal kunne tåle dagens lys, og jeg er stolt af mit arbejde. Derfor er det vigtigt for mig, at alle har fri adgang til at kigge mig over skuldrene. Principperne om åbenhed og offentlighed i retsplejen er vigtige elementer i dette og dermed også i retssikkerheden og i arbejdet med at sikre befolkningens tillid til domstolene.

Man kan naturligvis spørge, om ikke det er ligegyldigt, om man skal gennemgå et sikkerhedscheck for at komme ind i retsbygningen? Det synes jeg ikke. Skal man gennemgå et sikkerhedscheck og måske også svare på spørgsmål om, hvilket ærinde man har i retsbygningen, for at få adgang, vil der være en ekstra barriere, der vil afholde nogle fra at besøge retten og få indsigt i arbejdet ved domstolene.

Derfor er den 16. september 2014 en trist dag ikke bare for de familier, der er blevet ramt af en helt ufattelig tragedie, men også for domstolene som helhed.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til En trist dag

  1. Tina Overby Bergendorff siger:

    Hej Gerd.
    Ja det kan ende med at blive et irritations moment at skulle igennem et sikkerhedstjek inden man kan komme ind i retsalene…. På den anden side må vi erkende at voldsepisoderne ændre sig og bliver mere råt…. Og så er sikkerhed på plads…. Men du har helt ret i dit blogindlæg… Det er en trist udvikling vi er på vej mod….

  2. Gerd Sinding siger:

    Ja, helt enig. Vi kommer ikke uden om, at vi efter episoden er nødt til at skærpe sikkerheden i retsbygningerne, sådan at alle kan føle sig trygge i retten, uanset om de er besøgende, kommer i professionelt ærinde, eller er ansat ved domstolene. Jeg håber og tror, det kan gøres på en måde, så alle fortsat vil føle sig velkomne til at følge med i domstolenes arbejde, og jeg er foreløbig meget tilfreds med de initiativer Domstolsstyrelsen har taget, og som man kan læse om her

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.