I Danmark skal vidner ikke aflægge løfte om at tale sandt eller sværge på, at de vil tale sandt på hverken bibelen eller andre hellige skrifter. Pligten til at tale sandt fremgår af lovgivningen, og det er dommerens opgave at vejlede alle vidner om det og om, at det er strafbart at afgive falsk forklaring i retten. 

Vejledningen bliver givet umiddelbart inden, vidnet afgiver sin forklaring. Jeg siger som regel sådan: “Du er indkaldt til at afgive forklaring som vidne. Det betyder to ting. Dels at du har pligt til at svare på de spørgsmål, der bliver stillet her i retten, dels at det er strafbart, hvis du siger noget, som du ved, ikke er rigtigt.”

Det straffes som udgangspunkt med fængsel i 60 dage at afgive falske forklaring i retten, men jeg orienterer kun vidner om strafniveauet, hvis der er særlig grund til det.

Modsat vidner skal domsmænd og nævninger aflægge et løfte, inden de træder i funktion. Domsmænd og nævninger skal således love på ære og samvittighed, at de opmærksomt vil følge forhandlingerne i retten og dømme sådan, som de finder det rigtigt efter loven og beviserne i sagen.

Domsmænd afgiver deres løfte skriftligt, inden sagen starter, mens nævninger afgiver deres løfte mundtligt i retten i forbindelse med starten af den enkelte nævningesag. Det foregår, når alle er kommet ind i retten, og den af de tre juridiske dommere, der er retsformand og leder retten, har orienteret om, hvilken sag retten skal behandle og konstateret, hvem der er mødt som anklager og forsvarer m.v. samt orienteret om, hvordan nævningerne er vejledt.

Herefter siger retsformanden: “Nævningerne skal nu aflægge nævningeløftet, og jeg skal bede alle om at rejse sig”.

Nævningeløftet

Så rejser alle i retten sig – også de juridiske dommere – og retsformanden siger: “Jeg skal nu bede nævningerne om hver for sig på ære og samvittighed at love opmærksomt at følge forhandlingen i retten og dømme således, som de hver især finder rigtigt efter loven og beviserne i sagen”. Hver nævning siger herefter højt og en efter en: “Det lover jeg på ære og samvittighed”. Når de 6 nævninger har aflagt nævningeløftet, sætter alle sig ned igen, og sagen fortsætter.

For mig er det et meget højtideligt øjeblik, når nævningerne aflægger deres løfte, og jeg er ikke i tvivl om, at også de fleste nævninger oplever aflæggelsen af nævningeløftet som et højtideligt og vigtigt øjeblik under sagen, der er med til at minde alle tilstedeværende om, at det er en alvorlig sag, retten nu skal til at behandle.

Kun de alvorligste straffesager behandles som nævningesager. Nævningesager vedrører typisk drab, drabsforsøg eller grove sexualforbrydelser, men kan også vedrøre for eksempel brandstiftelse.