En af de væsentligste opgaver, man har som dommer, er at lede retsmøderne og i den forbindelse sikre, at de foregår på en måde, der opretholder den fornødne respekt om retten og rettens arbejde, og at alle føler sig trygge i retten, uanset om de møder som tiltalt, professionel part, vidne, tilhører eller noget helt andet.

Politiet kommer kun til stede i forbindelse med retsmøder, hvis man på forhånd ved, at der kan opstå problemer, der vil kræve en politimæssig indsats. Det væsentligste instrument i forbindelse med ledelsen af retsmøderne er således ikke politiets tilstedeværelse, men dommerens autoritet og sunde fornuft.

Retten i Glostrup

For nylig arrangerede Retten i Glostrup derfor også et møde, hvor dommere, anklagere, forsvarere og repræsentanter for Kriminalforsorgen kunne drøfte forløbet af ”Det gode retsmøde”. Hvilken adfærd kan accepteres i en retssal, og hvordan og af hvem skal der skrides ind, hvis en person, der er mødt i retten, ikke opfører sig, som man skal, var blandt de mange interessante spørgsmål, der blev drøftet under det tre timer lange møde, der var tilrettelagt, så alle, der ønskede det, havde mulighed for at komme til orde.

De knap 100 mødedeltagere kunne hurtigt blive enige om, at det er vigtigt, at der er respekt for og om retten, men diskussionen blev straks sværere, da deltagerne gav sig til at diskutere, hvad der ligger i det. Er det for eksempel disrespekt eller ligefrem foragt for retten at bære kasket eller cap under en retssag, og hvad gør man, hvis en tiltalt eller et vidne ikke vil tage sin kasket eller cap af, når dommeren beder vedkommende om det?  Tidligere lå det fast, at kasketter og caps ikke hører hjemme i en retssal, men måske er tiden løbet fra den holdning, og det afgørende er ikke længere, om man bærer kasket eller cap, men at man kan se tiltaltes eller vidnets ansigt?

Mødedeltagerne var også enige om, at det er vigtigt, at dommeren er aktiv og synlig som mødeleder. Dommeren skal således sikre, at der løbende bliver taget hånd om de problemer, der opstår, hvad enten der er tale om juridiske eller praktiske problemer. Især i straffesager med flere tiltalte kan der være mange praktiske problemstillinger, der skal tages hånd om og stilling til, og i den forbindelse skal man som dommer være opmærksom på, hvordan ens beslutninger kan påvirke andre dele af rettens arbejde. Beder man for eksempel en gruppe af støjende tilhørere forlade retssalen, fortsætter de måske deres støjende adfærd uden for retssalen. Derfor er det vigtigt, at man samtidig med, at man bortviser gruppen fra retssalen, orienterer det personale, der holde opsyn med rettens ventearealer, om, at de pågældende er bortvist fra retssalen, sådan at dette personale kan tage hånd om de problemer, der kan opstå på ventearealerne.

Nogle gange kan man som dommer vælge at acceptere en adfærd, man normalt ikke ville acceptere, fordi det vil skabe mere uro, hvis man sanktionerer adfærden, end hvis man lader være. For eksempel vil man typisk acceptere mere urolig adfærd fra en tiltalt, der har en psykiatrisk diagnose, end fra en tiltalt, der ikke har en psykiatrisk diagnose.

Der er forbudt at fotografere og filme i retten ikke bare under møderne, men i det hele taget. Det er også som udgangspunkt forbudt at optage lyd under retsmøderne, ligesom det er forbudt for andre end dommeren, anklageren, forsvarerne og pressen, at være på internettet og sende SMS’er under retsmøderne. Hvis der er tilhørere under en retssag, gør jeg altid opmærksom på dette, og hvis jeg bliver opmærksom på, at nogen overtræder forbuddet, vil den pågældende straks blive bortvist fra retssalen.

Langt de fleste retsmøder afvikles heldigvis, uden at der opstår problemer af nogen art. De fleste, der er tiltalt under en straffesag, vil bare gerne have sagen overstået, og de medvirker derfor som regel positivt til et godt forløb af retsmødet. Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, men det er sjældent, der møder andre tilhørere end tiltaltes allernærmeste familie, og også de vil som regel være mest optagede af at få sagen overstået.