Det sker jævnligt, at vi behandler sager ved retterne, som bliver omtalt i medierne, og derfor sker det også jævnligt, at medierne bringer billeder af vores retsbygninger, det er imidlertid meget sjældent, at medierne bringer billeder inde fra retten, og det er der en god grund til, det er nemlig som udgangspunkt forbudt at tage billeder i retten, ligesom det er forbudt at fotografere sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej ind i eller ud fra retsbygningen.

Baggrunden for forbuddet er, at alle skal kunne møde op i retten uden at risikere at ende på forsiden af avisen. Forbuddet skal ikke kun beskytte sigtede og tiltalte, men i særdeleshed også vidner og lægdommere.

Retten i Glostrup

Hvis en sag har været meget omtalt i medierne, kan retten i særlige tilfælde give lov til, at der tages billeder eller filmes, når retten afsiger dom, men ikke under sagen i øvrigt. Sagen om Amagermanden og sagen, hvor fire personer blev dømt for forsøg på terrorisme ved at have planlagt et angreb mod JP/Politiken er eksempler på sager, hvor medierne fik lov til at filme under domsafsigelsen. Når retten giver sådan en tilladelse, sker det altid på betingelse af, at det kun er den eller de juridiske dommere, der filmes. Retten vil aldrig give tilladelse til at fotografere den tiltalte, vidner eller lægdommere, medmindre de pågældende selv har samtykket i det. Retten vil som regel også kun give et medie tilladelse til at filme, men vil så betinge tilladelsen af, at det medie, der har fået tilladelsen, stiller optagelserne til rådighed for andre medier. Hvis DR får lov til at filme under en domsafsigelse, vil det altså ske på betingelse af, at DR også stiller optagelserne til rådighed for andre TV-kanaler, der måtte være interesseret i dem.

Man må heller ikke optage det, der bliver sagt, sende SMS’er, eller kommunikere via internettet under et retsmøde. Man må altså ikke bruge sin mail, være på Facebook, Snapchat eller andre sociale medier i retten. Baggrunden for det er blandt andet, at det er uhensigtsmæssigt, hvis man kan give et vidne besked om, hvad tiltalte eller et andet vidne har forklaret, inden vidnet selv skal afgive forklaring.

I dag, hvor der er netværksforbindelse over alt, og de fleste altid har deres mobiltelefon på sig, er det ofte nødvendigt at gøre særligt opmærksom på de regler, der gælder i retten om optagelse af billede og lyd samt brug af internettet, herunder de sociale medier. Hvis man ikke overholder reglerne, vil man blive bortvist fra retten. Man kan desuden få en bøde for at overtræde forbuddet.

Forbuddet mod at benytte internettet gælder naturligvis ikke dommere, anklagere og advokater. Ligesom for de fleste andre er internettet også et uundværligt arbejdsredskab for dommere, anklagere og advokater. Vi slæber ikke længere rundt på tykke lovbøger, men har gerne vores tablet med overalt, så vi hurtigt kan slå op i loven eller checke den dom, som en af parterne henviser til.

Journalister har også lov til at bruge internettet, når de rapporterer fra retssager. Det sker derfor af og til, at man alligevel kan opleve live blogging fra retssager. Retten kan dog forbyde journalisters brug af internettet, hvis det på den ene eller den anden måde er til gene for retsagens behandling.

Når journalister må bruge internettet under retsmøder skyldes det det generelle princip om åbenhed, der gælder for arbejdet i retterne i Danmark, og som faktisk er lovfæstet i grundloven. De færreste har jo tid til at tage i retten for at overvære et retsmøde, derfor er det vigtigt, at journalisterne har adgang til rapportere fra retten, sådan at alle alligevel har mulighed for at få indsigt i rettens arbejde.