Respekt!

Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling er en meget væsentlig del af Danmarks Domstoles værdigrundlag. Faktisk så væsentlig, at det siden 2001 har været nedfældet på skrift i det materiale, der beskriver domstolenes vision og værdier. I det seneste materiale er det formuleret sådan: ”Vi behandler alle ordentligt og med respekt. Vi viser forståelse for den enkeltes situation og baggrund, og vi har respekt for forskellighed. Vi udtrykker os forståeligt både i skrift og tale.”

Danmark Domstoles værdier

Danmark Domstoles værdier

Men en ting er nogle flotte ord på papir, noget andet er virkeligheden. Den er mangfoldig, og derfor er det vanskeligt at give en entydig anvisning på, hvordan man yder den enkelte en respektfuld behandling. Personligt er det derfor også noget, jeg konstant arbejder med og bliver klogere på.

Det siger sig selv, at en væsentlig forudsætning for at kunne behandle alle ordentligt og med respekt er, at man har den fornødne menneskekundskab og indlevelsesevne. Det er ikke noget, man lærer på universitetet, men noget der kommer med erfaringen, og heldigvis bliver man også som ansat i Danmarks Domstole løbende tilbudt kurser i emner som konflikthåndtering, dialog med psykiske syge, mødeledelse m.v.

Der er imidlertid også en række juridiske principper, der hjælper mig på vej i arbejdet med at sikre den enkeltes ret til en respektfuld behandling.

Nogle af de væsentligste af disse principper er,

  • at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist
  • at alle er lige for loven, og
  • at alle har ret til en retfærdig rettergang

Principperne er med til konstant at holde mig fast på, at man ved domstolene alene bliver dømt for det, man har gjort, og ikke for hvem man er, og at vi ved domstolene derfor behandler folk ens og taler pænt og ordentligt til dem, uanset om de møder som tiltalt i en straffesag, som part i en civil sag, som vidne, advokat, tilhører eller noget helt syvogtyvende.

Det lyder lettere sagt end gjort, men i praksis oplever jeg det kun sjældent sådan. Hvis en person, der møder i retten, taler meget grimt eller i et meget aggressivt tonefald, kunne man måske tro, at det kan være svært ikke at give igen i samme tonefald, men det er det faktisk ikke. Hvis jeg gjorde det, ville jeg nemlig føle, at jeg mistede både dele af min selvrespekt og dele af min integritet som dommer, og det ønsker jeg ikke, ligesom jeg ikke ønsker at være med til at optrappe konfliktniveauet i situationen.

Det er min erfaring, at man som dommer opnår mest ved at holde fast i til enhver tid at opføre sig roligt og med værdighed og ved at vise tillid til, at andre der møder i retten, gør det samme. Et godt eksempel på dette var en retssag, hvor 10-15 af tiltaltes unge venner var mødt op. Forud for retsmødet havde halvdelen af vennerne opført sig meget uroligt på gangarealerne udenfor retslokalet. De var derfor blevet bedt om at gå udenfor, men stod nu og kiggede ind ad vinduerne til retslokalet, hvilket var temmelig forstyrrende.  Jeg fik derfor de pågældende og resten af vennerne ind i retslokalet og gennemgik herefter de regler, der gælder for tilhørere i retssager; man skal sidde stille, man må ikke bruge sin mobiltelefon på nogen måde, man må kun gå ind og ud af retslokalet, når der er pause, og man må ikke forsøge at kommunikere med den tiltalte hverken verbalt eller på anden vis. Jeg forklarede tilhørerne, at det var vigtigt, de overholdt reglerne, da det ellers var vanskeligt for mig, domsmændene og de øvrige professionelle aktører at koncentrere os om sagen, der jo var af stor betydning for deres kammerat. Jeg tror, det var det sidste, det at tilhørerne forstod, at det var vigtigt for deres kammerat, at de opførte sig ordentligt, der gjorde, at de faktisk opførte sig pænt under hele sagen. Men jeg tror også, det var væsentligt, at jeg havde vist den gruppe, der havde fået besked på at gå udenfor, den tillid at lukke dem ind igen, og at jeg havde talt til dem på en måde, der viste, at jeg stolede på, de kunne overholde ordensreglerne i retten. De fleste vokser med ansvar, det gælder heldigvis også urolige, unge mennesker.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.