Åbenhed og lydhørhed

For ikke så længe siden skrev jeg om det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling og om dette som en væsentlig del af Danmarks Domstoles værdigrundlag. En anden væsentlig del af Danmarks Domstoles værdigrundlag er åbenhed og lydhørhed. Senest er det formuleret sådan: ”Domstolene skal være åbne og tilgængelige for alle. Vi samarbejder med hinanden og med vores brugere med respekt for de rammer, der gælder for domstolene. Vi arbejder for, at domstolene som organisation og arbejdsplads udvikler sig tidssvarende.”

Retssal

Retssal

I mit daglige arbejde som dommer, betyder princippet om åbenhed og lydhørhed først og fremmest, at jeg gør mig umage for at sikre mig, at alle, der møder i retten, oplever, at de bliver hørt og lyttet til, og at jeg som dommer forholder mig nysgerrigt og undersøgende til det, der bliver sagt i retten. Som dommer er det som udgangspunkt ikke min opgave at oplyse sagen, men kun at vurdere og træffe beslutning på grundlag af de oplysninger, jeg bliver forelagt.  Det er enten anklagemyndigheden eller advokaterne, der oplyser sagen, og jeg skal derfor som dommer være tilbageholdende med at stille nye spørgsmål vedrørende sagens beviser og faktuelle omstændigheder.

Imidlertid kan jeg udvise åbenhed og lydhørhed ved at stille uddybende eller afklarende spørgsmål, der viser, at jeg hører efter og er optaget af sagen. Ligeledes kan jeg vise åbenhed og lydhørhed ved at undgå at afbryde og ved at give den, der taler, den fornødne tid til at fremføre sin sag. Desuden kan jeg være opmærksom på alt det, der ikke udtrykkes direkte i retssalen men kun via kropssprog og anden non-verbal kommunikation.  Mærker jeg fx, at en mødende er nervøs, fordi han eller hun ryster eller taler stille, kan jeg hjælpe den pågældende ved at give ham eller hende tid til at finde sig til rette i retssalen og besvare de spørgsmål, vedkommende bliver stillet. Ofte kan det ske helt ubemærket ved fx at sørge for, at vedkommende får god tid til at komme af med sit overtøj eller bliver tilbudt et glas vand. Hvis en part er meget talende og frembusende, mens den anden er stille og mere forsigtig, er det også en opgave for mig som dommer at sørge for, at både den talende og den stille kommer til orde og får lejlighed til at fremføre sin sag på en ordentlig måde.

Som dommer forbereder jeg mig naturligvis på sagerne, inden jeg skal i retten. Derfor har jeg ofte dannet mig en foreløbig mening om sagen, inden retsmødet. Princippet om åbenhed og lydhørhed betyder imidlertid, at jeg som dommer skal være parat til at anskue sagen på en ny måde helt frem til dens afslutning. Ved forberedelsen af sagen har jeg kun skriftligt materiale til min rådighed. Det mundtlige materiale, der kommer frem under retsmødet, kan ofte gøre en stor forskel.  En sag, der forekommer oplagt ”på papiret”, kan helt ændre karakter, når jeg hører de forskellige mundtlige udsagn og i den forbindelse får mulighed for at stille uddybende spørgsmål og foretage en nøjere vurdering af udsagnenes troværdighed.

En yderligere konsekvens af princippet om åbenhed og lydhørhed er, at alle, der ønsker det, har mulighed for at følge med i rettens arbejde og dermed bidrage til kontrollen af, at alt går til, som det bør i en retsstat. Der er således fri adgang til at overvære langt de fleste retsmøder. Kun retsmøder i sager, der stadig er under efterforskning, eller som vedrører meget private eller intime forhold som fx forældremyndighed, skilsmisse eller sexuelle krænkelser holdes helt eller delvist for lukkede døre, således at der ikke er adgang for tilhørere.

Endelig betyder princippet om åbenhed og lydhørhed, at jeg i mit arbejde som dommer skal være opmærksom på og åben overfor de impulser, jeg får fra det omgivende samfund. Domstolenes arbejde er i sagens natur tilbageskuende, idet sagerne altid handler om ting, der er sket. Det betyder imidlertid ikke, at domstolenes måde at udføre sit arbejde på behøver at være tilbageskuende eller gammeldags, og derfor arbejder domstolene også løbende med anvendelsen af ny teknologi, nye arbejdsformer, nye måder at kommunikere på og andre tiltag, der kan sikre, at domstolene og domstolenes arbejde til stadighed opleves som tidssvarende.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.