Ansvarlighed

Respektfuld behandling, åbenhed og lydhørhed, ansvarlighed og troværdighed er de fire værdier, der er formuleret for arbejdet i Danmarks Domstole. Jeg har tidligere skrevet om, hvad værdierne ”respektfuld behandling” og ”åbenhed og lydhørhed”  betyder for arbejdet som dommer i praksis, så nu er tiden kommet til at se nærmere på, hvad værdien ”ansvarlighed” betyder.

Danmark Domstoles værdier

Danmark Domstoles værdier

Værdien  ”ansvarlighed” er senest formuleret sådan i Danmarks Domstoles værdigrundlag: ” Domstolene skal træffe rigtige, velbegrundede og forståelige afgørelser i rette tid. Vi skal derfor have de nødvendige faglige og menneskelige kompetencer til at løse opgaverne med højst mulig kvalitet og effektivitet. Alle ved domstolene har et fælles ansvar både for den enkelte rets resultater og for helheden. Derfor deler vi viden, og vi udvikler og udbreder bedste praksis.”

Den ansvarlige dommer er altså ikke bare en dygtig jurist, der kan finde ud af at læse og fortolke lovene. Dommeren skal også være dygtig til at omsætte sin teoretiske viden i praksis og til at formulere sig på en måde, der gør, at rettens afgørelser er til at forstå ikke bare for andre jurister, men også for de mange ”almindelige” mennesker, der på den ene eller den anden måde bliver berørt af afgørelserne. Endelig skal dommeren arbejde så hurtigt og effektivt, at sagsbehandlingstiden ved domstolene ikke bliver for lang.

Og hvordan gør man så det? Jo, hvis man træffer sine afgørelser i et retsmøde, så giver man sig god tid til at forklare afgørelsen for den eller de personer, den vedrører, og i den forbindelse er man opmærksom ikke bare på, hvordan man formulerer sig, men også på sit kropssprog. Jeg gør således meget ud af, ikke at se ud i luften eller på advokaterne, når jeg læser rettens afgørelse op og forklarer den, men i stedet at se direkte på den, afgørelsen vedrører. På den måde viser jeg den berørte person, at jeg står ved min afgørelse, og samtidig kan jeg ved at iagttage personens reaktion lettere tage stilling til, om der er særlige dele af afgørelsen, som jeg skal uddybe nærmere.

Det sker for eksempel ofte, når man giver en tiltalt en betinget dom, at den tiltalte i første omgang kun opfatter, at han eller hun skal i fængsel, men ikke at afsoningen af fængselsstraffen vil bortfalde under visse betingelser, og derfor er man ofte nødte til at give sig lidt ekstra tid til at forklare, hvad konsekvensen af en betinget dom er. Nogle gange er den tiltalte også så følelsesmæssigt berørt af sagen i det hele taget, at man er nødt til at forklare også mere banale ting en ekstra gang, simpelthen fordi den tiltalte i første omgang ikke er i stand til at høre efter.

Hvis man ikke træffer sin afgørelse i et retsmøde, har man ikke mulighed for at uddybe den mundtligt, og derfor gør man sig i de tilfælde meget umage med at formulere den skriftlige afgørelse i et enkelt, klart og forståeligt sprog, så enhver, teksten henvender sig til, let kan læse og forstå den. Det lyder nemt, men det er ofte svært, fordi dommen kan handle om teknisk eller juridisk komplicerede emner, der gør det nødvendigt at anvende fagsprog, som ikke alle forstår. Derfor er man altid, når man skriver en dom, nødt til også at tænke over, hvem dommen henvender sig til. Vedrører dommen en sag mellem to ”private” mennesker, er det vigtigere, at den er skrevet i sprog, der ikke indeholder for mange tekniske eller juridiske ord, end hvis den vedrører en sag mellem to professionelle aktører, der har kendskab til de særlige ord, der anvendes på området.

Domme skal skrives i et moderne og tidssvarende sprog, men det skal være et formelt sprog, der passer til de alvorlige emner, domstolene beskæftiger sig med, og ikke et sprog fyldt med slang og ”modeudtryk”.  På et punkt holder vi desuden fast i traditionerne og anvender et meget gammeldags udtryk. Vi skriver nemlig stadig ”Thi kendes for ret”, for selv om der nok ikke er mange, der ville kunne oversætte udtrykket til moderne dansk, så ved alle, hvad det betyder, og det gør jo heller ikke noget, at der stadig er lidt højtidelighed over den måde, vi udtrykker os på ved domstolene.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.