Respektfuld behandling, åbenhed og lydhørhed, ansvarlighed og troværdighed er de fire værdier, der er formuleret for arbejdet i Danmarks Domstole. Jeg har tidligere skrevet om, hvad værdierne ”respektfuld behandling”, ”åbenhed og lydhørhed” og ”ansvarlighed” betyder for arbejdet som dommer i praksis, hvorimod jeg ikke tidligere har beskrevet betydningen i praksis af den værdi, der for mig er den allervigtigste og essensen af de andre værdier, nemlig troværdigheden.

Danmark Domstoles værdier

Værdien ”troværdighed” er senest formuleret sådan i Danmarks Domstoles værdigrundlag: ” Ved domstolene arbejder vi efter loven og er troværdige. Vi lader os ikke påvirke af uvedkommende hensyn. Vi er upartiske og neutrale, og vi er bevidste om, at vi til hver en tid også skal fremstå sådan.”

De flotte ord er ikke nogen, vi bare selv har fundet på ved domstolene. Nej, de er faktisk hentet fra grundlovens § 64, som indledes sådan ” Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven.” Oversat til almindeligt dansk betyder det, at jeg som dommer, når jeg afgør en sag, ikke skal tage hensyn til, hvad mine kolleger eller præsidenten for retten mener om sagen, men kun til, hvad der følger af lovgivningen. Jeg skal heller ikke tage hensyn til, hvad der skrives eller siges om en sag i medierne eller til eventuelle politiske holdninger til sagen, der er kommet frem. For at sikre, at dommere ikke føler sig presset til at træffe bestemte afgørelser, er det bestemt i grundloven, at dommere ikke kan afskediges eller forflyttes mod deres vilje. På den måde skal man som dommer ikke sidde og være bange for, om man nu får en fyreseddel, fordi der er nogle, der ikke er enige i den afgørelse, man har truffet.

Der følger naturligvis en stor tryghed med den sikkerhed i ansættelsen, man har som dommer, men det er vigtigt at understrege, at der også følger et stort ansvar med, for domstolenes troværdighed blandt både professionelle og i den brede befolkning kan kun fastholdes og bevares, hvis man som dommer hele tiden er opmærksom på at udføre sit arbejde på en måde, der skaber tillid og respekt og dermed troværdighed om domstolenes arbejde.

Der skal være tillid til, at man som dommer er en dygtig jurist, der træffer rigtige afgørelser, men også til at man er upartisk og neutral og ikke lader sig påvirke af uvedkommende hensyn som fx politiske strømninger eller parternes sociale status. Man skal tale pænt og ordentlig til alle uanset hvilken rolle, de har i sagen, man skal lytte og være åben overfor de synspunkter, der bliver fremført i retten, og man skal tænke over, hvordan man ser ud, når man går i retten. Det følger af loven, at en dommer i et retsmøde ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om dommerens religiøse eller politiske tilhørsforhold. Derfor må dommere ikke gå med fx tørklæde, dagmarkors eller bedekrans eller med T-shirts med politiske budskaber som ”Bevar Christiania” eller ”Je suis Charlie”, og derfor går dommere med kappe. Lovreglerne gælder kun i retsmøder, men det siger sig selv, at man også i privatlivet skal være forsigtig som dommer. Man skal ikke skrive på Facebook eller Twitter, hvad man synes om en bestemt sag, eller deltage i en politisk demonstration, og man skal også være omhyggelig med, hvordan man udtaler sig, når man er til selskab, forældremøde eller fodboldkamp. Det kan af og til være en svær balance, for det nytter jo heller ikke noget, at man som dommer bliver så forsigtig med at udtale sig, at vigtig viden om domstolenes arbejde ikke kommer frem eller at indlæg, der indeholder deciderede fejl og misforståelser vedrørende domstolenes arbejde, får lov til at stå uimodsagt. Derfor er der efterhånden også mange dommere, der ved siden af dommergerningen arbejder med kommunikation og formidling. Der er fx pressedommere, dommere der deltager i domstolenes undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier, dommere der deltagere i den offentlige debat og bloggere. Forhåbentlig er vi hver på sin måde med til at fastholde og styrke domstolenes troværdighed.