Frihed, lighed, broderskab

Frihed, lighed, broderskab eller på fransk ”liberté, égalité, fraternité” er et udtryk, der stammer fra den franske revolution i 1789. Under revolutionen var det blot et af mange slagord, der blev anvendt, men næsten 100 år senere, omkring 1870, blev det Frankrigs nationale motto, og det har det været lige siden, bortset fra i en kort periode under anden verdenskrig.

TricolorenI forbindelse med revolutionen vedtog den franske nationalforsamling i august 1789 en menneskeretserklæring, hvor begreberne frihed og lighed gik igen og var de væsentligste hjørnesten. Når erklæringen stadig er vigtig at kende til i dag, er det fordi, den beskrev en række vigtige principper, der blev til stor inspiration for udviklingen af demokratierne i resten af Europa, og som stadig har betydning for den måde, vi har indrettet vores samfund på.

Menneskeretserklæringen beskriver blandt andet vigtige principper som religions- og ytringsfriheden, ligesom erklæringen fastslår, at man kun kan anklages og anholdes, hvis der er lovhjemmel til det, at man ikke kan vedtage love, der pålægger straf med tilbagevirkende kraft, og at man er uskyldig, indtil det modsatte er fastslået ved dom.

Blandt de øvrige principper, menneskeretserklæringen fastslår, er princippet om, at ”grundlaget for al magt hviler hos folket”. I Danmark er dette princip ført ud i livet med etableringen af folketinget, hvor medlemmerne jo mindst hvert 4 år, i forbindelse med valgene til folketinget, skal ”stå til regnskab” over for vælgerne for deres arbejde i den seneste valgperiode.

Endvidere beskriver menneskeretserklæringen princippet om magtens tredeling. Et vigtigt princip, som man kan genfinde både i den første danske grundlov fra 1849, og i den seneste grundlov fra 1953, hvor § 3 er formuleret sådan: ”Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.”

Oversat til moderne dansk betyder grundlovens § 3, at det er folketinget, der vedtager lovene, som dronningen så underskriver (den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening). Dronningen udnævner en regering, som via de enkelte ministerier, styrelser m.v. er ansvarlig for at få ført de love, folketinget har vedtaget, ud i livet (den udøvende magt er hos kongen). Domstolene afgør tvister om fortolkning af lovene og fastsætter straffen i de tilfælde, hvor lovene ikke bliver overholdt (Den dømmende magt er hos domstolene).

Ideen bag princippet om magtens tredeling er, at de tre statsmagter – den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt – skal fungere i et samspil, der sikrer, at al magt ikke er samlet et sted, og at magtmisbrug kan undgås. Det er således muligt at få domstolene til at tage stilling til ikke bare om en lov er overtrådt, men også om en lov er i overensstemmelse med grundloven, eller om den måde, den bliver administreret på, er lovlig. Tilsvarende er det muligt for folketinget at lave en lov om, hvis folketinget kan se, at loven ikke bliver administreret sådan, som folketinget havde tænkt sig, eller hvis der opstår en anden situation, der gør, at Folketinget mener, det er hensigtsmæssigt.

Menneskeretserklæringen fra 1789 blev til på grundlag af inspiration fra mange sider. Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 var en inspiration, men også en lang række filosoffer fra både Frankrig og andre lande inspirerede forfatterne til menneskeretserklæringen, herunder John Locke, Jean-Jacques Rosseau, Voltaire, Montesquieu og Sieyès.

Mange af de principper, der er beskrevet i menneskeretserklæringen fra 1789, kan som nævnt genfindes både i vores egen grundlov og i mange andre landes forfatninger. De principper, der er grundlaget for den måde, vi har indrettet vores samfund på, er altså principper med en lang historie og mange overvejelser bag sig. Det betyder ikke, at vi ikke løbende skal overveje, om principperne stadig er gyldige og har værdi i en moderne kontekst, men det betyder, at vi skal være omhyggelige og grundige, når vi gør os disse overvejelser, sådan at vi ikke i et øjebliks forhippethed på at få løst et konkret problem kommer til at tilsidesætte væsentlige værdier og principper, som vi har kæmpet for i generationer.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.