“Do you have a warrant?” eller på dansk: “Har du en kendelse?” er et spørgsmål, man ofte hører i amerikanske film, og det med god grund, for der er mange af de ting, politiet foretager sig i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser, der kun kan foretages, hvis politiet har en dommerkendelse. Det gælder for eksempel varetægtsfængsling, forlængelse af varetægtsfængsling, aflytning af telefonsamtaler og andre samtaler, indhentelse af oplysninger om tidligere telefonsamtaler, overvågning af personer, der ikke befinder sig på et frit tilgængeligt sted, ransagning af lokaliteter, computere m.v. og beslaglæggelse.
Ved Retten i Glostrup er vi lørdag-søndag mindst 1 og mandag-fredag mindst 2 dommere, der behandler sager om varetægtsfængsling m.v. I sager om varetægtsfængsling skal der altid afholdes et retsmøde, mens det ikke altid er nødvendigt, når det gælder forlængelse af varetægtsfængsling og en række andre efterforskningsskridt. Hvis der ikke bliver afholdt et retsmøde, afgør dommeren sagen på grundlag af det skriftlige materiale, der er i sagen.
I sager om varetægtsfængsling har den sigtede krav på en forsvarer, og også i mange andre tilfælde vil der blive beskikket en advokat, der skal varetage de interesser, der bliver berørt af efterforskningen. I sager, hvor politiet ønsker at aflytte en telefon, vil der for eksempel blive beskikket en advokat til at varetage interesserne for den, der ejer telefonen (der som regel ikke blive underrettet om aflytningen, før den er afsluttet, da det jo ville ødelægge politiets efterforskning).
De efterforskningsskridt, der kræver en dommerkendelse, anses for at være alvorlige, og derfor er der også en række krav, der skal være opfyldt, før politiet må sætte dem i gang.
Med hensyn til varetægtsfængsling skal der foreligge en begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig i en forbrydelse, der har en strafferamme på mindst 1½ år og som konkret forventes at ville medføre en straf på mindst 30 dages fængsel. Desuden skal der være bestemte grunde til at antage, at den sigtede enten vil stikke af, begå nye forbrydelser eller hindre efterforskningen. For visse grove forbrydelser, for eksempel drab og voldtægt, kan der dog ske fængsling alene under henvisning til ”hensynet til retshåndhævelsen”, hvis der foreligger en særlig bestyrket mistanke om, at den sigtede er skyldig. En formodet drabsmand kan altså fængsles, også selv om vedkommende har aflagt fuld tilståelse, og der ikke er bestemte grunde til at antage, at vedkommende enten vil stikke af, begå nye forbrydelser eller hindre efterforskningen.
Politiet må kun foretage aflytninger, og det gælder både telefonaflytninger og andre aflytninger, i sager, der vedrører mere alvorlig kriminalitet, og kun hvis aflytningen må antages at være af afgørende betydning for politiets arbejde, og der er bestemt grunde til at antage, at den aflyttede telefon eller lokalitet bliver benyttet til at give meddelelser til eller fra en mistænkt person.
Medmindre den pågældende giver tilladelse til ransagning, må ransagning hos en mistænkt kun foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en forbrydelse, og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen. Hos en person, der ikke har givet tilladelse til ransagning, og som ikke er mistænkt, forudsætter ransagning, at den forbrydelse, politiet efterforsker, kan straffes med fængsel, og at der er bestemte grunde til at antage, at politiet kan finde noget af betydning for sagen ved ransagningen.
Når anklagemyndigheden anmoder om, at en person bliver varetægtsfængslet eller om tilladelse til at foretage et efterforskningsskridt, skal anklagemyndigheden sørge for, at dommeren og den beskikkede advokat får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling til anmodningen. Hverken dommeren eller den beskikkede advokat kan selv indhente oplysninger. Hvis de oplysninger, jeg som dommer får forelagt, ikke er tilstrækkelige til at kunne begrunde anmodningen, har jeg pligt til at afvise den. Heldigvis. For domstolenes kontrol med politiets arbejde, er netop et af de vigtigste kendetegn ved en retsstat.