I mandags fejrede retten i Glostrup sin 10 års fødselsdag. Der var taler, sange og hyggeligt samvær med mulighed for at udveksle gode historier om tiden forud for rettens etablering og de første 10 år af rettens levetid.

Men kan det virkelig være sandt, at der kun har været en ret i Glostrup i 10 år, vil nogen måske spørge. Og nej, det er ikke sandt. Der var også en ret i Glostrup forud for 2007, men det var en meget mindre ret, hvor der kun var tilknyttet to dommere, og som rent geografisk kun dækkede to kommuner.

Hip, hip, hurra

I dag dækker Retten i Glostrup et geografisk område på 11 kommuner, og vi er i alt 18 dommere og omkring 90 øvrige medarbejdere. Baggrunden for etableringen af den nye og større Retten i Glostrup var den store politi- og domstolsreform, der blev gennemført den 1. januar 2007, og som betød, at antallet af retskredse blev reduceret fra 82 til 24.

Ved Retten i Glostrup skulle medarbejderne fra 7 mindre byretter hurtigst muligt efter den 1. januar 2007 samles i en bygning i Glostrup. Masser af praktiske og for alle os medarbejdere ret usædvanlige opgaver skulle løses samtidig med, at der skulle holdes grundlovsforhør, afsiges domme og gennemføres andre retsmøder, som vi plejede. Der skulle findes en ny stor bygning, der kunne huse alle, bygningen skulle indrettes og møbleres, de syv små retters økonomi-, journal- og it-systemer skulle samkøres, serviceaftaler skulle opsiges og indgås og ikke mindst skulle sagernes behandling og personalets trivsel under hele processen sikres bedst muligt. Sidst, der blev gennemført en større reform af retskredsene, var i 1970, så det var begrænset hvilke erfaringer, vi havde at trække på. Det siger derfor næsten også sig selv, at det ikke var alt, der gik helt så nemt eller hurtigt, som vi havde håbet, og at vi ikke i tiden omkring og de første år efter domstolsreformen var helt så hurtige til at behandle retssagerne, som vi gerne ville have været.

Heldigvis er sagsbunkerne væk nu, og når man ser tilbage på det hele, synes jeg, man må sige, at domstolsreformen var og er en succes. Blandt andet kan for eksempel nævningesager og større civile sager, hvor der skal medvirke flere dommere, nu behandles i byretterne, tættere på borgerne, i første instans. Tidligere blev disse sager behandlet i en af de to landsretter i første instans. En anden og meget væsentlig fordel er den styrkelse af det faglige miljø ved byretterne, domstolsreformen gav mulighed for. Ved mange retter var der tidligere kun 1 eller 2 medarbejdere på hvert område, og selv om jeg måske godt kunne ringe til en kollega ved naboretten og bede om hjælp, fik jeg det ikke gjort, medmindre tingene var gået helt i hårdknude, og jeg slet ikke kunne finde ud af noget som helst. I dag har jeg mange kolleger omkring mig, der arbejder med det samme, som jeg selv gør. Der er derfor altid hjælp at hente, hvis jeg har brug for et godt råd, har lyst til at drøfte et fagligt spørgsmål med en kollega eller har haft en ubehagelig oplevelse i retten, som jeg har brug for at fortælle om. Det giver både øget trivsel og øget faglighed, og det er godt og værd at kippe med flaget for!