”Jeg troede, dommere var midaldrende mænd i gråt jakkesæt” sagde en kendt politiker engang med forundring i stemmen, da han skulle holde et oplæg for en stor skare af jurister ansat ved domstolene og til sin åbenlyse overraskelse måtte konstatere, at medlemmerne af hans publikum var lige så forskellige, som medlemmerne af Folketinget eller enhver anden tilhørerskare er.

Politikeren er desværre ikke ene med sin fordom om dommere, og jeg oplever ofte, at folk tror, at dommere er nogle kedelige og verdensfjerne personer, der ikke aner noget som helst om, hvad der foregår i verden omkring dem, som lever et liv fjernt fra det liv, alle andre lever, og som aldrig læser andet end juridiske lærebøger.

Intet kunne være mindre sandt. Tværtimod er noget af det, der præger mit arbejde som dommer allermest, netop den indsigt i forskellige måder at leve og tænke på, jeg får gennem gennem de sager, jeg behandler. Den ene dag skal jeg som dommer tage stilling til, om det var berettiget at bortvise en ansat fra en arbejdsplads, og jeg hører alt om, hvad man laver på arbejdspladsen, hvordan arbejdspladsen fungerer, hvordan kommandovejene og omgangstonen er og hvilke regler, der gælder for medarbejdernes adfærd på netop denne arbejdsplads. Næste dag har jeg måske en sag, der vedrører en voldsepisode i forbindelse med en skolefest, og jeg hører alt om, hvem der deltog i festen, hvor meget alkohol, der blev drukket, og om der var dørmænd. Dagen efter skal jeg tage stilling til, hvem der skal have forældremyndigheden over to drenge på 7 og 10 år, og så må jeg sætte mig ind i, hvordan disse drenges og deres forældres liv er, sådan at jeg kan træffe den afgørelse, der er bedst for drengene. Ugen slutter med en sag om salg af en større mængde hash, og jeg får på den måde indblik i, hvordan salget er organiseret, prisen på hash mv.

Langt de fleste dommere er derfor nysgerrige af natur og lægger stor vægt på at følge med i, hvad der rører sig i samfundet og hvilke tendenser, der præger samfundsudviklingen, ikke bare på et overordnet plan, men også når det gælder dagliglivets forhold. En af de dagligdags ting, det for eksempel er nødvendigt at have en vis indsigt i som dommer i dag, er de forskellige sociale medier og deres anvendelse, herunder de slangudtryk, forkortelser og emoticons, der bruges i forbindelse med kommunikation via de sociale medier. Også internettet i øvrigt og dets muligheder er det nødvendigt at have indsigt i, for der er mange sager i retten, hvor nethandel, brug af nem-id og de sociale medier spiller en væsentlig rolle.

Meget af den almene viden, man har brug for som dommer, behøver man heldigvis ikke gøre andet for at skaffe end at leve et helt almindeligt liv. Dommere køber nemlig også rejser, dagligvarer og biografbilletter på nettet, får post fra banken og det offentlige via e-boks og bruger de sociale medier, når de skal i kontakt med deres teenagebørn, ligesom dommere går i supermarkedet og andre butikker, dyrker sport i deres fritid, har børn, der går i skole, vandrør der lækker og cykler, der punkterer eller bliver stjålet.

Anden almen viden må man naturligvis gøre en lidt større indsats for at skaffe. Man kan for eksempel læse, se og høre nyheder, føre nysgerrige samtaler med personer, der laver noget andet end en selv, eller se film og læse bøger, der foregår i andre miljøer end de miljøer, man selv plejer at færdes i.

For nylig læste jeg for eksempel Morten Papes bog ”Planen”, der handler om forfatterens opvækst i Urbanplanen på Amager. Bogen var god at blive klog af. Ikke fordi, jeg lærte noget om livet i en ghetto, som jeg ikke vidste i forvejen – tværtimod måtte jeg konstatere, at jeg allerede kendte mange tilsvarende historier fra mit arbejde som dommer – men fordi, bogen satte forfatterens barndomsoplevelser ind i et både personligt og samfundsmæssigt perspektiv, som er nyttigt for mig at have kendskab til, når jeg som dommer skal behandle sager fra lignende miljøer.

Juridiske lærebøger og opslagsværker er uundværlige, men for at være dommer er det nødvendigt, at man interesserer sig for meget mere, end hvad der står i dem. Det var forhåbentligt det, politikeren blev klar over, da han opdagede, at ikke alle dommere er grå.