For nylig ryddede jeg op i en kasse med gamle papirer, jeg havde arvet. I kassen lå blandt andet et eksemplar af bladet Stud. jur. fra 1936. Det gamle gulnede blad indeholdt forskellige nyttige oplysninger for datidens studerende ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet samt en række artikler, der gav et morsomt indblik i, hvordan verden så ud for en jurastuderende dengang. I anledning af, at det i dag er den internationale kvindedag, bringer jeg her et uddrag fra en af artiklerne i bladet, nemlig artiklen ”Kvinden og Juraen” skrevet af Helga Pedersen, der dengang var fuldmægtig i Justitsministeriet, og som senere blev ikke bare dommer, men også justitsminister og medlem af Folketinget.

Helga Pedersen skriver blandt andet: ””stud. jur.”s foretagsomme Redaktør har bedt mig komme med en Udtalelse om: ”Hvorfor Kvinder studerer Jura”, om ”Den kvindelige cand. jur. overhovedet har Udsigt til at blive til noget”, i det hele taget om ”Kvinden og Juraen”.

Den, der stiller saadanne Spørgsmaal maa forudsætte, at der er et særligt Problem for den kvindelige Jurist, som angaar Grunden til hendes Studievalg og hendes senere Erhvervsmulighed. Efter min Mening bør der ikke her være et Problem, men da den Opfattelse vistnok er ret udbredt, at den kvindelige Jurist indtager en særstilling i Juristsamfundet, turde det være paa Tide at oplyse om det modsatte.

—

Spørgsmaalet om ”Hvorfor Kvinder studerer Jura?” kan simpelthen besvares saaledes: af samme grund, som Mænd studerer Jura.”

Man aner en vis irritation hos Helga Pedersen over det spørgsmål, hun er blevet stillet. Det er på den ene side forståeligt, for hvorfor skulle kvinder have andre bevæggrunde for at læse jura end mænd? På den anden side var der ikke mange kvinder, der læste jura i 1930’erne, og Helga Pedersen var også på mange andre måder en usædvanlig person. Hun blev født i 1911 og var nyuddannet cand. jur., da hun skrev artiklen i 1936. Under hele 2. verdenskrig var hun ministersekretær i Justitsministeriet. Derefter blev hun dommer i Københavns Byret, idet hun dog i perioden 1950-53 var justitsminister. Fra 1953 til 1964 var hun dommer ved Østre Landsret og medlem af Folketinget for Venstre. I 1964 blev hun som den anden kvinde udnævnt til dommer i Højesteret, og i 1971 blev hun den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg. Helga Pedersen døde i 1980. Mens Helga Pedersen var justitsminister, medvirkede hun til at få indført blandt andet, at kvinder, der indtil da kun kunne tildeles forskellige medaljer, også kunne tildeles ordner og blive riddere af Dannebrog eller endda Elefantordnen. Hun var desuden en varm fortaler for kvinders ret til at arve tronen, hvilket var medvirkende til, at Dronning Margrethe kunne bestige tronen, da Kong Frederik IX døde i 1972.

Helga Pedersen gjorde altså en helt usædvanlig karriere og arbejdede desuden aktivt for at styrke kvinders muligheder for at kunne agere i samfundet på lige fod med mænd, men faktisk er der noget, der tyder på, at hun helst ville være fri for overhovedet at diskutere kønnets betydning. Hendes artikel slutter i hvert fald sådan: ”Til Slut kunde man spørge, om det er tilraadeligt at lade den kvindelige Student af 1936 læse Jura, navnlig naar Hensyn tages til, at det for manges Vedk. Som nævnt har været vanskeligt at faa Stilling i det sidste Aar? Ud fra min hele Indstilling maa jeg hertil svare: Den Student, Mand el. Kvinde, der virkelig mener at interessere sig for Juraen, skal begynde paa det; men ellers ikke, thi vort Fakultet er i Forvejen overfyldt, og de, der mangler Interessen bliver lettest slaaet ud, – og da jeg vel skal sige noget specielt til den kvindelige Student, vil jeg sige: De skal i hvert fald ikke lade Dem afskrække af, at det synes særlig vanskeligt for den kvindelige Jurist. – Denne sidste Bemkn. tildels ud fra det Synspunkt, at vi, der er blevet færdige, ikke kan taale at miste en eneste af dem, der vil det samme, som vi, det eneste naturlige:

Betragtes som Jurister med de bestemte Kvalifikationer og ikke specielt som kvindelige Jurister.”