Takt og tone i retten

Må man bade telefonen? Må man bide i en støvle? Må man tisse i klaveret? Må man sludre, må man vrøvle? Sådan lød et vers i en populær børnesang fra 80’erne, som man kan grine af, når man først har lært alle de regler, der gælder for vores adfærd og samvær, at kende, men som også peger på, at netop den slags regler kan være nogle af de sværeste at finde ud af, dels fordi de ofte er uskrevne, dels fordi de, hvis de er skrevet ned, sjældent er særligt præcist formuleret.

Det gælder også i retten, og så alligevel ikke, for der er faktisk en vis vejledning i, hvad der er god opførsel i retten at hente i retsplejeloven, som er den lov, der fastsætter reglerne for afholdelse af retsmøder.

En af de ting, der fremgår af loven er, at det dommerens opgave at sørge for, at et retsmøde foregår med ”den tilbørlige orden og værdighed”. Dommeren kan i den forbindelse irettesætte personer, som i et retsmøde kommer med ”upassende udtalelser eller utilbørlige personlige angreb”. Dommeren kan bestemme, at en person skal forlade retten, hvis den pågældende er støjende eller ved anden ”utilbørlig adfærd” forstyrrer retsmødet eller ”tilsidesætter den agtelse, som skyldes retten”. Dommeren kan også bestemme, at børn under 15 år ikke må være til stede som tilhørere i retten. Det samme gælder vedrørende personer, der er påvirkede eller af anden grund befinder sig i en sådan tilstand, ”at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden”. Endelig kan dommeren nægte adgang til retten for personer, hvis det skønnes nødvendigt for at få en sand forklaring fra en part eller et vidne.

De afgørelser, der bliver truffet i retten, har som regel stor betydning for dem, de vedrører. Derfor lægger jeg stor vægt på retsplejelovens ord om, at retsmøder skal foregå i orden og værdighed. Stemningen i retten må godt være lidt højtidelig, også selv om det betyder, at omgangsformen i retten kan virke gammeldags på nogen. Derfor håndhæver jeg også en række regler for god opførsel i retten, som der ikke står noget om i loven, men som jeg betragter som god skik og brug og i overensstemmelse med, hvordan retsmøder traditionelt afvikles på en hensigtsmæssig måde.

For eksempel skal alle rejse sig op, når dommeren og lægdommerne kommer ind i retssalen. Ikke fordi vi er særlig fine, men af respekt for den institution, vi repræsenter, for at understrege vigtigheden af det, retten skal træffe afgørelse om og for at markere, at nu går sagen i gang.

Jeg foretrækker også, at man tager hatten eller kasketten af, når man er i retten, så jeg og lægdommerne bedre kan se ansigtet og etablere øjenkontakt med hattens ejer, hvis det bliver nødvendigt.

Mad og drikke bortset fra vand er ikke tilladt i retten, og man skal selvfølgelig sidde stille og lade være med at gå ind og ud af retssalen, mens retsmødet er i gang, sådan at dommere, lægdommere og sagens parter ikke bliver distraherede af støj og uro, men kan koncentrere sig fuldt og helt om sagen.

Det kan være belastende at skulle møde i retten. Derfor er det også vigtigt, at ingen af de personer, der er til stede i retten, kommenterer de forklaringer, der afgives, eller det materiale, der præsenteres i retten, hverken mundtligt eller med tegn og fagter.

En vigtig regel om takt og tone i retten, som ikke er uskreven, men fremgår direkte af loven, er reglen om, at man som part og almindelig tilhører under en retssag ikke må bruge hverken sin mobiltelefon eller andre enheder, der kan tilgå internettet. Baggrunden for dette er dels, at det kan virke forstyrrende for retsmødet, dels et ønske om at reducere muligheden for at påvirke vidner mv. En anden vigtig regel, der fremgår direkte af loven, er reglen om, at man ikke må fotografere eller filme i retsbygningen uden særlig tilladelse, ligesom man ikke må filme eller fotografere sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde.

Langt de fleste har på forhånd en klar fornemmelse for, hvordan man bør opføre sig i retten, og derfor er det langt fra i forbindelse med alle retsmøder, det er nødvendigt at gennemgå reglerne for det, men når det sker, er det godt at have andet at gribe til end en gammel børnesang.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Takt og tone i retten

  1. Jacob Waage siger:

    En meget rammende beskrivelse, der kunne indgå som lærebogsstof på dommerfuldmægtigkurserne!

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.