Det hænder jævnligt, at en skoleklasse besøger retten for at overvære en retssag og på den måde lære mere om retssystemet og om, hvordan en retssag foregår. Hvis jeg har tid til og mulighed for det, tilbyder jeg altid at besvare spørgsmål fra eleverne, når retssagen er afsluttet. I den forbindelse får jeg mange gode og tankevækkende spørgsmål, som nu forleden dag, hvor en elev spurgte mig, hvad der er den værste straf, jeg har idømt nogen.

Man skulle tro, det var et spørgsmål, der var nemt at besvare, men det var det ikke, for en ting er, hvad der efter loven er den strengeste straf, noget helt andet er, hvordan den dømte opfatter straffen.

De almindelige straffe, der kan fastsættes efter loven, er bøde og fængsel, men både bøder og fængselsstraf kan fastsættes og udmåles på mange måder, og desuden kan der fastsættes andre sanktioner som følge af en forbrydelse. Man kan for eksempel blive dømt til at gå på afvænning for et misbrug eller til psykiatrisk behandling, man kan blive dømt til anbringelse på en institution, man kan miste sin arveret eller sin erhvervsmæssige autorisation, man kan blive udvist af Danmark, man kan miste sit kørekort eller få konfiskeret beløb eller effekter.

Tidsbestemt fængselsstraf kan fastsættes til mellem 7 dage og 16 år, eller i særlige tilfælde 20 år. Desuden kan en tiltalt idømmes fængsel på livstid. En fængselsstraf kan være ubetinget eller betinget. Hvis fængselsstraffen er ubetinget, skal den afsones. Hvis fængselsstraffen er betinget, skal den kun afsones, hvis den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for straffen. Det er altid et vilkår for at undgå afsoning, at den dømte ikke begår ny kriminalitet i den prøvetid på mellem 1 og 3 år, som retten har fastsat. Et andet vilkår kan være, at den dømte går i behandling for sit misbrug, eller udfører samfundstjeneste. Hvis retten har fastsat vilkår om samfundstjeneste, skal den dømte udføre ulønnet arbejde på for eksempel et bibliotek eller i en kirke i det antal timer, som retten har bestemt.

Som nævnt kan retten også fastsætte andre følger af en strafbar handling end bøde og fængsel. Hvis en tiltalt har dræbt sin ægtefælle, vil den tiltalte således som udgangspunkt blive fradømt arveretten efter ægtefællen, og hvis en tiltalt har misbrugt sin autorisation til at arbejde i et bestemt erhverv, kan den tiltalte blive frakendt sin autorisation. Ligeledes kan en tiltalt blive frakendt sit kørekort, hvis tiltalte har kørt spirituskørsel eller overtrådt andre regler i færdselsloven.

Rent juridisk er den strengeste straf, en tiltalt kan få, fængsel på livstid, men heldigvis er det ikke ofte, man som dommer skal tage stilling til, om en tiltalt skal idømmes denne straf, idet fængsel på livstid er en straf, der kun anvendes sjældent. Derimod er det meget almindeligt, at man som dommer skal tage stilling til, om en fængselsstraf skal være betinget eller ubetinget, og – hvis den skal være betinget – på hvilke vilkår. Ligeledes er det meget almindeligt, at man som dommer skal tage stilling til, om en person skal miste sit kørekort eller udvises af Danmark. Når det er tilfældet, kan man af og til blive overrasket over den tiltaltes reaktion på dommen. Som dommer kan man jævnligt opleve, at en tiltalt synes, det havde været bedre, at blive idømt en fængselsstraf end at få en bøde eller en betinget fængselsstraf med vilkår om at skulle udføre 60 timers samfundstjeneste i løbet af de næste 6 måneder, selv om det efter loven er klart, at en fængselsstraf er strengere end en bødestraf eller en betinget fængselsstraf. Man kan også jævnligt opleve, at en tiltalt ikke har bemærkninger til, at vedkommende har fået en bøde eller en fængselsstraf, men derimod er utilfreds med at have mistet kørekortet eller med at være blevet udvist af Danmark. Det kan altså ikke afgøres ved at læse loven, hvad der føles som den værste straf, og derfor var det heller ikke så enkelt at svare på skoleelevernes spørgsmål om, hvad der er den værste straf, jeg har idømt nogen.