Vidneskranken

I langt de fleste sager, jeg behandler som dommer, skal der afhøres vidner. Det gælder både i straffesager og i civile sager. En person, der bliver indkaldt til at afgive forklaring som vidne i retten, har pligt til at møde op i retten. Det gælder, selv om vedkommende mener, at han eller hun af den ene eller den anden grund kan blive fritaget for at afgive forklaring. Spørgsmålet om, hvorvidt en person har pligt til at afgive forklaring, bliver nemlig som regel først afgjort under selve retsmødet, hvor jeg som dommer kan få de oplysninger fra både personen og andre, der er nødvendige.

De mest almindelige grunde til at blive fritaget for at afgive forklaring er, at man er i nær familie med tiltalte under sagen, eller at man selv risikerer at blive straffet, hvis man afgiver forklaring. Det kan imidlertid også være, at en person i kraft af sit arbejde har beskæftiget sig med en sag på en måde, der gør, at vedkommende ikke har pligt til at afgive forklaring i sagen. For præster i folkekirken og andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere og advokater samt offentligt ansatte, medlemmer af Folketinget og journalister gælder der nemlig en række særlige regler, der betyder, at man i visse tilfælde kan fritages for at afgive forklaring for retten. En forsvarer har for eksempel ikke pligt til at afgive forklaring om en fortrolig samtale med sin klient, og en præst har ikke pligt til at afgive forklaring om, hvad en tiltalt har fortalt præsten under et skriftemål eller en sjælesorgssamtale.

Som dommer har jeg pligt til at vejlede alle, der møder som vidne, om muligheden for at blive fritaget for at afgive forklaring, hvis det er relevant. Derfor vil jeg som regel i begyndelsen af sagen gennemgå listen over vidner sammen med sagens parter for at høre, om nogle af vidnerne kan være omfattet af de særlige regler om fritagelse for at afgive forklaring for retten, sådan at jeg kan forberede mig på den vejledning og instruktion, det enkelte vidne skal have.

Langt de fleste vidner møder personligt i retten, men i visse tilfælde foretages afhøringen af et vidne via videolink. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis vidnet bor i Nordjylland og gerne vil undgå køreturen til Glostrup, eller hvis vidnet sidder i fængsel. I disse tilfælde kan afhøringen foregå via videolink fra vidnets lokale ret eller fra fængslet.

Afhøring via videolink betyder, at man i retten kun ser vidnet på en skærm og siddende ved et bord. Man ser ikke, hvordan vidnet ser ud, når det kommer ind i retssalen, om vidnet hilser på nogle af de øvrige tilhørere, de tiltalte eller parterne, om vidnet sidder roligt på stolen eller søger øjenkontakt med nogle af sagens parter, inden spørgsmål besvares, hvordan vidnet ser ud, når det forlader retten, om vidnet bliver i retssalen eller retsbygningen, om vidnet taler med sagens parter i pauserne osv. Alle disse ting er væsentlige elementer i vurderingen af et vidnes troværdighed. Derfor foretrækker jeg som dommer, at i hvert fald vigtige vidner i en sag møder personligt i retten, også selv om afhøring via videolink har mange praktiske fordele.

Uanset om et vidne møder personligt i retten eller via videolink, vil det første, jeg gør efter at have sagt goddag til vidnet, altid være at vejlede vidnet om de regler, der gælder for at afgive forklaring i retten. Hvis vidnet ikke tilhører en af de grupper, der gælder særlige regler for, vil jeg kun vejlede vidnet om de vigtigste regler, der gælder, når man skal afgive forklaring som vidne i retten, nemlig 1) at man har pligt til at svare på spørgsmål, 2) at det skal være sandt det, man siger, og 3) at det er strafbart, hvis man siger noget, man ved, ikke er rigtigt. Når vidnet har fået denne formaning, vil jeg orientere vidnet om, hvordan selve afhøringen af vidnet foregår, og derefter går afhøringen i gang.

Det er altid den, der har bedt om indkaldelse af vidnet, der starter med at stille spørgsmål. I straffesager vil det typisk være anklageren. Derefter kan modparten stille spørgsmål. Jeg kan også stille spørgsmål som dommer. Typisk er jeg dog meget tilbageholdende med det og stiller kun spørgsmål, hvis der er noget af det, et vidne har sagt, jeg ikke er sikker på, jeg har forstået rigtigt. Når der ikke er flere spørgsmål til vidnet, kan vidnet frit forlade retten. Vidnet kan også vælge at blive og høre resten af sagen, men det er der ikke mange der gør. Selv om jeg som dommer gør, hvad jeg kan for at undgå, at det er ubehageligt at møde som vidne, synes de fleste vist nemlig, at det er en lettelse, når det er overstået, og vil gerne videre.