Skriv det ned!

Mange, der har set amerikanske krimiserier på TV, har bemærket, at der ofte er en person til stede, der skriver alt, hvad der foregår ned, en såkaldt retsstenograf. Jeg ved ikke, om der også er en retsstenograf til stede i virkelighedens retssal i USA, men i Danmark har vi i hvert fald ikke længere retsstenografer. I Danmark er det enten dommeren selv eller en sekretær, der skriver ned, hvad der sker og bliver sagt i retten, og det er heldigvis langtfra alt, der sker eller bliver sagt, der bliver skrevet ned, men kun det, der er væsentligt.

Referatet af, hvad der sker under et retsmøde, bliver skrevet ned i retsbogen.

Retsbogen har et helt fast format. Øverst fremgår datoen og navnet på den eller de dommere, der deltager i retsmødet, samt, hvis flere dommere deltager, hvem af dommerne der er retsformand og leder retsmødet. Desuden fremgår navnet på den sekretær, der eventuelt deltager i retsmødet.

Herefter angives det, hvilken sag retsmødet drejer sig om, og hvem der i øvrigt er mødt i retten. I en civil sag kan det være for eksempel sagsøgeren, direktøren for det sagsøgte selskab og advokaterne, mens det i en straffesag kan være anklageren, tiltalte og tiltaltes forsvarer.

Eventuelle tilhøreres navne bliver normalt ikke skrevet i retsbogen, og som dommer spørger jeg heller ikke, hvem tilhørerne er, eller hvad de hedder, medmindre der er en særlig grund til det. Udgangspunktet er nemlig, at alle, der vil, kan overvære et retsmøde.

Når sagen og de mødte er ”præsenteret” i retsbogen, beskrives mødets gang og indhold, og til slut skriver man, om sagen nu er slut, eller hvad der videre skal ske i den, for eksempel kan man skrive, at der blev afsagt dom, og at sagen blev sluttet, eller at sagen blev udsat til den og den dato.

De forklaringer, der afgives i retten, skal i mange tilfælde også skrives ned. Det lyder enkelt, men er det langtfra altid. I talesproget er der mange små fyldord, der virker forstyrrende, hvis de skrives ned. Der er også mange gentagelser, ligesom meget af det, der siges under en forklaring i retten, kan være svært at forstå, hvis man ikke samtidig kan se personen eller i det mindste høre vedkommende. Derfor skriver jeg som dommer ikke de forklaringer, der afgives i retten, ned ordret, men skriver i stedet et referat af dem.

Referatet skal gengive hovedindholdet af forklaringen på en loyal og retvisende måde. Selv om der er tale om et referat, og jeg ikke skriver alt, der bliver sagt, ned ordret, skriver jeg derfor også de vigtigste udtalelser ned med partens eller vidnets egne ord. Jeg udelader fyldord som ”øh”, ”ikk’” og ”li’som”, og også skældsord, der bruges som fyldord. Hvis en tiltalt i retten siger for eksempel: ”Så sagde jeg også til ham, at han var en fucking klaphat, og så nikkede jeg ham s’gu en skalle lige midt i fjæset” vil jeg i referatet skrive ”Tiltalte sagde til ham, at han var en klaphat, og nikkede ham derefter en skalle i ansigtet”.

Det sker ofte, at folk, der afgiver forklaring i retten, giver udtryk for stærke følelser. Det kan vise sig i deres ordvalg, men også ved at de for eksempel græder, råber eller har en aggressiv adfærd i retten. Den slags skriver jeg ikke ned i retsbogen, medmindre det har betydning for sagens gang. For eksempel vil jeg skrive det ned, hvis en person bliver så ophidset, at det er nødvendigt at tilkalde politiet. Jeg beskriver heller ikke folks følelsesudbrud i referatet af forklaringen, men nogle gange er folks følelser afspejlet i deres ordvalg, og det personlige indtryk, en part eller et vidne har gjort på mig, kan også indgå i min vurdering af den pågældende troværdighed og dermed i begrundelsen for den afgørelse, jeg skal træffe i sagen.

Det, jeg som dommer har skrevet ned i referatet af forklaringen, bliver normalt ikke læst op i retten for den, der har afgivet forklaringen, og den pågældende får heller ikke referatet af forklaringen til gennemlæsning senere. Det sker dog jævnligt, at jeg er usikker på, om jeg har forstået en forklaring rigtigt. Hvis det er tilfældet, læser jeg den del af mit referat af forklaringen, som jeg er usikker på, op i retten og spørger, den, der har afgivet forklaringen, om jeg har forstået tingene rigtigt. Den, der har afgivet forklaringen, bekræfter herefter dette, eller forklarer mig på hvilke punkter, referatet ikke er rigtigt eller fyldestgørende. Hverken en part eller advokaterne kan dog bestemme, hvad der skal stå i referatet. Det er i sidste ende mit ansvar som dommer, ligesom det også er mit ansvar at få afsluttet behandlingen af sagen og truffet de afgørelser, der i øvrigt skal træffes i den forbindelse.

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Skriv det ned!

  1. Gerd Sinding siger:

    Jeg er blevet spurgt, hvor lang tid det tager at skrive referat af en forklaring.
    Det er svært at svare på, for det afhænger meget af hvad, der er blevet spurgt om, hvordan spørgsmålene er stillet og hvordan, de er besvaret. Nogle stiller korte og præcise spørgsmål, mens andre stiller lange og indviklede spørgsmål, og det samme er tilfældet for svarene.
    Typisk bruger jeg dog 4-6 timer på at færdiggøre referatet af en fuld dag i retten med afhøringer, det vil ved Retten i Glostrup sige en dag med afhøringer fra 9-12 og igen fra 13-15.30. Det gælder, selv om jeg har taget fyldige notater under afhøringerne i retten eller endda skrevet en kladde af referatet allerede i retten.
    Baggrunden for det store tidsforbrug er, at referatet som anført skal være præcist og retvisende. Jeg kan ikke bare skrive “Forevist lægeerklæring forklarede vidnet….”, men er nødt til at skrive “Forevist lægeerklæring fra Herlev Hospital af 22. januar 2017, forklarede vidnet…” osv. Ligeledes skal referatet redigeres sprogligt, og eventuelle gentagelser skal slettes. Et arbejde jeg ikke kan udføre samtidig med de øvrige pligter, jeg som dommer har under retsmødet.
    I en række tilfælde skrives referatet af forklaringerne først efterfølgende og på grundlag af den lydoptagelse af forklaringerne, der er foretaget i retten. Dette gør selvsagt ikke arbejdet med at skrive referat hverken hurtigere eller lettere, men ændrer alene på hvornår og hvordan arbejdet med at skrive referatet udføres.
    Derfor er referatet af en forklaring heller ikke klar umiddelbart efter retsmødet, men først nogen tid efter.

  2. Trine siger:

    Jeg er klar over, at dine referater ikke er offentligt tilgængelige, men hvordan kan det være, at afgørelser ikke er gratis og offentligt tilgængelige? Naturligvis skal f.eks. sager om børns bopælspligt ikke være offentligt tilgængelige, men jeg antager, at man heller ikke har ret til at købe sig til afgørelsen i den slags sager.

    Du kan naturligvis ikke svare hvad du mener om at man skal betale for at se en afgørelse, men jeg tænker at det er i modstrid med offentlighedens interesse i at “holde øje med” retssystemet.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.