Det er langt fra alt det arbejde, jeg udfører som dommer, der bliver udført i retssalen. Meget af mit arbejde finder også sted ved skrivebordet eller andre steder.

Hovedforhandlingen i både straffesager og civile sager finder sted i retssalen, hvor parterne har lejlighed til at præsentere sagen for retten, føre de nødvendige beviser og redegøre for deres synspunkter. Både i straffesager og civile sager er der imidlertid arbejde både før og efter hovedforhandlingen, som udføres ved skrivebordet eller andre steder, og i en del sager kan dette arbejde faktisk tage længere tid, end arbejdet i retssalen.

I straffesager skal der for eksempel inden hovedforhandlingen beskikkes en forsvarer for den tiltalte, og et voldsoffer skal måske have beskikket en bistandsadvokat. Der skal tages stilling til, om den tidsplan, der er udarbejdet for sagen er realistisk, og foretages de undersøgelser af den juridiske litteratur og retspraksis, som er nødvendige, for at jeg som dommer kan vejlede eventuelle lægdommere og afgøre sagen sammen med dem eller alene. Efter hvert retsmøde skal der skrives en retsbog, med et referat af, hvad der skete i mødet, herunder for eksempel hvad tiltalte og vidner forklarede. Når sagen er slut, skal der endelig skrives en dom. I nogle straffesager er der én tiltalt og ingen eller kun få vidner, mens der i andre straffesager er mange tiltalte og mange vidner. Straffesager er således meget forskellige, og det er derfor også meget forskelligt, hvor lang tid dommerens skrivebordsarbejde i forbindelse med en sag tager.

I civile sager bliver der som regel holdt et telefonretsmøde, hvor dommeren og parternes advokater drøfter sagens problemstillinger og tilrettelæggelsen af sagen. Inden telefonretsmødet, skal jeg som dommer læse sagens dokumenter og foretage de nødvendige juridiske undersøgelser, mens jeg efter retsmødet også i civile sager skal skrive en retsbog. Inden hovedforhandlingen i sagen, skal jeg også læse sagens dokumenter, herunder de dokumenter, der er kommet i sagen efter telefonretsmødet, og foretage de nødvendige juridiske undersøgelser, og hvis sagen ikke bliver forligt, skal jeg også i civile sager herefter skrive en dom.

Både i straffesager og i civile sager skriver jeg mange noter, når jeg sidder i retten. Det er selvfølgelig en hjælp i arbejdet med at færdiggøre sagen, men fordi jeg i retssalen først og fremmest har min rolle som mødeleder i fokus, er der alligevel et stort efterfølgende arbejde med at få systematiseret og nedskrevet de oplysninger, der er kommet frem under sagen, og med at få skrevet en begrundelse for afgørelsen, der viser, at jeg som dommer har tænkt sagen ordentligt igennem og overvejet det, der er blevet fremført af parterne under retsmødet.

Nogle straffesager kan behandles og afgøres alene ved skrivebordet. Det gælder for eksempel visse sager om bøder og visse sager med anmodninger fra politiet om tilladelse til at foretage bestemte former for efterforskning, for eksempel ransagning af en bolig eller beslaglæggelse af en genstand. Anmodninger om forlængelse af en varetægtsfængsling kan også behandles ved skrivebordet, hvis den fængslede erklærer sig indforstået med forlængelsen.

Civile sager kan behandles og afgøres alene ved skrivebordet, hvis der ikke skal føres nogen vidner, og parterne er indforståede med, at sagen behandles på skriftligt grundlag. Desuden kan retten træffe afgørelse om for eksempel syn og skøn og sagsomkostninger samt om, hvilke konsekvenser en parts udeblivelse skal have, uden at indkalde til et retsmøde.

Også i andre tilfælde udfører dommere deres arbejde uden for retssalen. Det gælder for eksempel, hvis der i forbindelse med en sag skal ske besigtigelse af et lejemål, skellet mellem to ejendomme eller den genstand, sagen vedrører.

Endelig er der nogle dommere, der løser opgaver, som ikke er knyttet til behandlingen af retssager. Nogle dommere er for eksempel medlemmer af udvalg og arbejdsgrupper, der løser overordnede opgaver for domstolene. Sådanne arbejdsgrupper kan for eksempel beskæftige sig med at specificere kravene til de it-systemer, der understøtter sagsbehandlingen i retterne, eller med spørgsmål om ændring af retsplejeloven eller andre love. Andre dommere er som led i deres arbejde medlem af et eller flere kommunale børn- og ungeudvalg. Dommeren skal i den forbindelse lede møderne i udvalget og påse, at der er foretaget de nødvendige undersøgelser, endvidere kan dommeren beslutte, at der skal indhentes flere oplysninger og forlange, at der skal gennemføres et retsligt forhør. Dommeren vejleder i forbindelse med sit arbejde i børn- og ungeudvalget også om, hvordan reglerne om børn og unge skal forstås og anvendes, og om hvordan de oplysninger, der foreligger i sagen, skal vurderes.

Som dommer sætter jeg stor pris på den vekselvirkning, der er mellem arbejdet i retssalen og mine andre arbejdsopgaver. Ikke fordi jeg ikke kan lide at gå i retten, men fordi mine andre arbejdsopgaver giver mig viden og indsigt, der også er vigtig i mit arbejde som dommer. Som medlem af to børn- og ungeudvalg får jeg således ikke bare en helt anden indsigt i, hvordan sagsbehandlingen i en kommune foregår og i en række forhold på det sociale område, end jeg kan få på anden vis. Jeg får også indsigt i, hvordan socialpædagoger og psykologer håndterer en række af de problemstillinger, jeg ser fra en anden vinkel i mit arbejde i retten – og det er vigtigt som dommer: at kunne se en sag fra flere sider og at kende livet også uden for retssalen.