Dommerens “kontrolpanel” og lærredet med billeder fra retssalen og “fjernenderne”

I dag afholdes en del retsmøder helt eller delvist telefonisk eller via video. Som dommer sidder jeg i den forbindelse i en retssal, eller måske endda på mit kontor, mens de, der skal møde i retten, sidder på deres eget kontor, i en anden ret eller i et fængsel, som retten har en sikker forbindelse til.

Telefon- og videoretsmøder bruges især i forbindelse med møder i skifteretten, møder i fogedretten, forberedende retsmøder i civile sager og forlængelse af varetægtsfængslinger, men de kan også bruges i forbindelse med for eksempel afhøring af vidner, og i sjældne tilfælde kan den tiltalte i mindre straffesager endda få lov at møde via video fra en anden ret.

Telefon- og videoretsmøder er praktiske, fordi de, der skal møde i retten, sparer en del transporttid. For et vidne, der skal møde i Retten i Glostrup, men som bor i Frederikshavn, er det langt lettere at køre de 33 km fra Frederikshavn til Retten i Hjørring og afgive forklaring via video derfra end at køre flere hundrede kilometer til Retten i Glostrup. Er det en fængslet, der skal møde i retten som vidne eller i forbindelse med forlængelse af en varetægtsfængsling, spares en del ressourcer hos politiet og kriminalforsorgen, hvis den fængslede kan møde via video fra fængslet og derfor ikke skal transporteres til retten og bevogtes der.

Men der er også ulemper ved telefon- og videoretsmøder. Som alle ved, er der nemlig meget andet, end det, der kommer ud af munden, som har betydning, når man skal forstå, hvad en person siger og hvorfor.

I forbindelse med telefonretsmøder kan man ikke se den person, der møder telefonisk, og det har vist sig, at det kan betyde, at tonen i mødet bliver barskere, end den ellers ville være. Spørgsmålene bliver flere og tonen hårdere i for eksempel fogedretten, fordi den advokat, der møder via telefon, ikke har lige så gode muligheder for at vurdere, om det er rigtigt, når en skyldner siger, at han eller hun ikke har mulighed for at betale sin gæld, som den advokat, der møder personligt i fogedretten og kan se skyldneren og dermed lade meget andet, end det skyldneren siger, indgå i vurderingen af den pågældendes troværdighed.

I forbindelse med videomøder kan man se den person, der møder via videolink, men som hovedregel kun overkroppen. Desuden foregår et videoretsmøde som regel sådan, at den person, der møder via videolink, allerede sidder på sin plads i ”fjernenden”, når forbindelsen til den ret, hvor sagen i øvrigt foregår, bliver etableret. Det betyder, at man ikke bare som dommer, men også som anklager og forsvarer kan gå glip af meget vigtig information især i forbindelse med afhøring af vidner.

Hvordan var vidnets kropsholdning, da han eller hun kom ind i retten? Virkede vidnet bange, forknyt, selvsikker, provokerende, underdanig eller neutral? Svedte vidnet, eller rystede vidnet lidt på hænderne, da vidnet kom ind i retssalen? Kender vidnet nogle af de tilstedeværende i forvejen – hilste vidnet for eksempel på den eller de tiltalte, da vidnet kom ind i retten, eller søgte vidnet øjenkontakt med den eller de tiltalte, inden vidnet besvarede de spørgsmål, vidnet blev stillet? Sad vidnet roligt med benene under afhøringen? Forlod vidnet retten efter afhøringen, eller satte vidnet sig ned blandt tilhørerne (som måske er tiltaltes familie og venner)? Alt dette er bare eksempler på vigtig information, der kan have betydning for vurderingen af vidnets forklaring, men som man kan gå glip af, når vidnet ikke møder personligt i retten.

Selv om telefoniske retsmøder og retsmøder via video kan være praktiske og ressourcebesparende, er det derfor væsentligt, at denne mødeform kun bruges i forbindelse med retsmøder og vidneafhøringer, hvor det med sikkerhed er uden betydning for sagens udfald, om den person, der ønsker at møde telefonisk eller via video, møder personligt i retten eller ej.