Ruth Bader Ginsburg som hun ser ud på USA’s højesterets hjemmeside

Det er sjældent, at danske eller udenlandske dommere gør sig særligt bemærkede i medierne, men for tiden skiller en udenlandsk dommer sig markant ud på det punkt, nemlig den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg.

I biograferne kan man således aktuelt se både en dokumentarfilm og en spillefilm om Ruth Bader Ginsburg, man kan købe t-shirts og krus påtrykt Ruth Bader Ginsburgs portræt eller citater af Ruth Bader Ginsburg, man kan læse bøger om Ruth Bader Ginsburg eller en af de mange artikler om hende, der er tilgængelige på internettet, hvor der også findes et hav af videoer med og om Ruth Bader Ginsburg. Men hvorfor har Ruth Bader Ginsburg fået denne kultstatus?

En del af grunden er formentlig, at Ruth Bader Ginsburg er kvinde. Det er paradoksalt, for Ruth Bader Ginsburg har gennem hele sit arbejdsliv kæmpet for ligeberettigelse mellem kønnene og dermed også for, at hendes køn skal være uden betydning i forhold til hendes arbejde som dommer. Som hun selv siger, når hun i den biografaktuelle dokumentarfilm RBG citerer den amerikanske 1800-tals aktivist Sarah Grimké: ”I ask no favor for my sex, all I ask of our brethren is that they take their feet off our necks.”.

Man kommer imidlertid ikke uden om, at Ruth Bader Ginsburg som kvinde har gjort en karriere, der er usædvanlig for sin tid. Da hun i 1950’erne blev optaget på Harvard Law School, der er blandt USA’s bedste og fineste juridiske fakulteter, var hun en ud af kun 9 kvinder (og 500 mænd) på sin årgang. I forbindelse med sine studier måtte hun og hendes kvindelige medstuderende angiveligt svare på et spørgsmål fra lederen af fakultet om, hvorfor de optog en mands plads på studiet. Da hun i 1959 afsluttede sine studier, kunne hun ikke få job som advokat i New York, men fik først arbejde som assistent hos en dommer og derefter på forskellige universiteter. I 1972 var hun med til at starte et projekt vedrørende kvinders rettigheder under ACLU (American Civil Liberties Union). Som led i dette projekt begyndte hun fra 1973 som advokat at føre retssager om ligebehandling. Hun valgte meget bevidst jævnligt at føre sager om ligebehandling også for mænd, idet hun ønskede at vise, at forskelsbehandling ikke kun påvirker kvinder, men også mænd negativt. For eksempel førte og vandt hun en sag for en mand, der efter sin kones død var alene med deres barn, men som ikke kunne få de samme sociale ydelser, som konen ville have kunnet få, hvis hun som enke havde været alene med barnet.

I 1980 blev Ruth Bader Ginsburg som den anden kvinde udnævnt til dommer ved den føderale appeldomstol i Washington (United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit). Her arbejdede hun, indtil hun i 1993 blev udnævnt som dommer ved USA’s højesteret. Også i Højesteret var hun den anden kvinde, der blev udnævnt som dommer. Den første kvinde blev udnævnt til USA’s højesteret i 1981. Hun gik af i 2006, hvorefter Ruth Bader Ginsburg var den eneste kvindelige højesteretsdommer i USA indtil 2009. I dag er tre af de ni dommere i USA’s højesteret kvinder.

Ruth Bader Ginsburg fylder 86 år den 15. marts og er stadig aktiv som dommer i USA’s højesteret. Hun medvirker selv i den næsten to timer lange dokumentarfilm om hende, der aktuelt spiller i biograferne, og har også medvirket ved tilblivelsen af spillefilmen ”On the basis of Sex”, der for nylig fik premiere i biograferne, og som også handler om hendes liv. Desuden optræder hun jævnligt i TV, til konferencer, forelæsninger med videre. Man kan dyrke work out med Ruth Bader Ginsburg, se hende optræde i operaen og se, hvordan hun bor, og hvad hun har i klædeskabet, når hun fremviser de mange forskellige kraver, hun har til sin dommerkappe.

Forhåbentlig er det ikke det, der har gjort hende til superhelt, men derimod det, hun som jurist og dommer har udrettet for at modvirke forskelsbehandling på grund af køn.

Det er i hvert fald det, der gør, at jeg synes, hun er værd at fejre i anledning af den internationale kvindedag i morgen.