Som mange andre arbejder jeg også for tiden hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre.

Jeg deltager kun i møder, hvis det er strengt nødvendigt, og efter at det har været nøje overvejet, hvor mange deltagere, der skal være i mødet, og om nogle af mødedeltagerne kan møde telefonisk eller via en videoforbindelse.

I denne uge blev det således kun til to dage med møder – en dag med møde i børn- og ungeudvalget, og en dag med grundlovsvagt.

Børn- og ungeudvalget behandler sager om anbringelse af børn uden for hjemmet uden samtykke og en række andre sager i tilknytning hertil. Børn- og ungeudvalgets afgørelser har meget stor betydning for de børn og deres forældre, som sagerne vedrører. Udvalgets arbejde kan derfor ikke ligge stille, men må fortsætte som led i det nødberedskab, der er etableret under coronakrisen.

Der er et børn- og ungeudvalg i hver kommune. Udvalget består af 5 medlemmer – en dommer, som er mødeleder, en formand og en næstformand, som begge er medlemmer af kommunalbestyrelsen, og to børnesagkyndige. Udvalgsmøderne holdes sædvanligvis i et mødelokale på rådhuset, og i de fleste møder deltager udover udvalgsmedlemmerne også en sekretær, repræsentanter for kommunen samt forældrene og deres advokat. Fra en vis alder kan også barnet og en advokat for barnet deltage. Desuden kan forældrene og barnet have en bisidder med til mødet. Man kan altså hurtigt være 15-20 mennesker omkring bordet til et møde i et børn-og ungeudvalg.

Så mange var vi dog heldigvis ikke i denne uge, idet børn- og ungeudvalget under coronakrisen har fået mulighed for at afvikle sine møder som video- eller telefonmøder. Vi var derfor kun fire udvalgsmedlemmer, en sekretær og en repræsentant for kommunen på rådhuset, mens det sidste udvalgsmedlem – på grund af hoste – mødte via video. Det samme gjorde forældrene, barnet og deres advokater.

Jeg var meget spændt på, hvordan mødet ville gå, men synes, at det blev afviklet på en måde som sikrede, at alle i den familie, sagen vedrørte, fik den mulighed for at komme til orde, som er nødvendig for at kunne træffe en afgørelse i børn- og ungeudvalget og give en ordentlig begrundelse for den til familien.

I grundlovsvagten behandler man som dommer sager om varetægtsfængsling, forlængelse af varetægtsfængsling samt efterforskning, som kræver rettens tilladelse, for eksempel ransagning og telefonaflytning.

Disse sager kan naturligvis heller ikke ligge stille under coronakrisen og skal behandles. I sager om varetægtsfængsling skal den sigtede fremstilles fysisk i retten, men mange andre sager i grundlovsvagten kan behandles enten skriftligt eller i forbindelse med et videomøde via et særligt system, som retterne, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen har benyttet gennem nogle år. Ved forlængelse af varetægtsfængsling kan jeg som dommer på den måde sidde i retten, mens anklageren sidder på sit kontor og den sigtede og hans forsvarer i det fængsel eller arresthus, hvor sigtede er indsat.

Resten af ugen er gået med skrivebordsarbejde, og det er der faktisk så meget af, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg også i næste uge kommer til at arbejde på fuld tid, selv om det bliver mest på hjemmekontoret. Der skulle skrives dom i to straffesager, jeg behandlede i sidste uge. Den ene af dem vedrørte 59 forhold, så det tog nogen tid. Behandlingen af de civile sager sker nu skriftligt via portalen ”minretssag.dk”. Selv om retten stort set er lukket for personlig henvendelse, kommer der derfor fortsat nye opgaver ind via portalen, og jeg har desuden kunnet arbejde herhjemmefra med at skrive afgørelser i sager, som blev hovedforhandlet, inden den 13. marts 2020. Dommere arbejder sædvanligvis mindre hjemme end nu, og derfor har jeg naturligvis også brugt tid på at finde ud af og drøfte med kolleger, hvordan opgaver, som normalt håndteres i retten, kan løses hjemmefra, og på at drøfte, hvordan vi skal håndtere situationen, når vi igen kan udføre vores arbejde i retten og ikke herhjemmefra. Endelig er der blevet tid til at se på løsningen af en række mere overordnede opgaver og drøfte dette med kolleger samt ikke mindst til at få ryddet lidt op i indbakken. En god ting, når man tænker på, hvor travlt der vil blive, når vi alle vender tilbage til hverdagen.