Siden den 13. marts 2020 har jeg, som så mange andre, arbejdet hjemmefra i videst muligt omfang og desuden afviklet ferie. Nu er jeg heldigvis på vej tilbage mod en mere normal hverdag som dommer.

Retterne har på intet tidspunkt været lukkede, men hidtil har der under coronakrisen ikke været afholdt retsmøder med fysisk fremmøde bortset fra, når det var strengt nødvendigt som for eksempel i forbindelse med grundlovsforhør.

Afholdelse af telefoniske retsmøder og sagsbehandling på skriftligt grundlag er fortsat stort set som normalt. Det betyder, at blandt andet forberedelsen af civile retssager og udlevering af dødsboer under coronakrisen har kunnet ske omtrent som sædvanlig.

Reduktionen i antallet af retsmøder med fysisk fremmøde har imidlertid betydet, at behandlingen af mange retssager er blevet udsat, og dermed at de involverede parter ikke har kunnet få en afklaring af deres situation.

Den 17. april 2020 indgik regeringen og oppositionen en aftale, hvorved domstolene blev opfordret til at ”genåbne” med henblik på hurtigst muligt at kunne gennemføre flest mulige sager. Derfor har der i den seneste uge været travlt ved alle retter med at finde ud af, hvordan man kan behandle flere retssager med fysisk fremmøde på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Der findes ikke to retsbygninger i Danmark, som er ens. Nogle retsbygninger er gamle, andre er nye, og der er meget store forskelle i, hvor mange retssale den enkelte ret har til rådighed, og i hvor store de enkelte retssale er. Det er også forskelligt, hvordan sagsporteføljen ved de enkelte retter er sammensat. Ved en ret har man mange straffesager med flere tiltalte, mens man ved en anden har flest straffesager med kun en tiltalt, og ved en tredje flere civile sager. Derfor vil det være forskelligt, hvor mange sager hver enkelt ret har mulighed for at behandle, så længe retterne skal overholde myndighedernes anbefalinger og retningslinjer for at forebygge smitte med ny coronavirus.

Myndighedernes anbefalinger og retningslinjer betyder blandt andet, at man også i retterne, så vidt det er muligt, bør holde 2 meters afstand fra andre, og at der bør være mindst 4 m² til rådighed per tilstedeværende person i retslokalet. Straffesager, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden ønsker, at vedkommende skal have en fængselsstraf, skal behandles med domsmænd. I en domsmandssag deltager der mindst 6 personer; dommeren, to domsmænd, anklageren, forsvareren og den tiltalte, hertil kommer vidner og eventuelle tilhørere. Afviklingen af en domsmandssag kræver altså, at der er en retssal på mindst 32 m² til rådighed, og at retssalen er indrettet sådan, at afstandskravet kan opfyldes på en måde, som er forenelig med den måde, retten arbejder på. Nogle steder vil der dog være afskærmning, som vi kender det fra supermarkederne, hvis afstandskravet ikke kan overholdes.

Et retssamfund er kendetegnet ved blandt andet at have velfungerende domstole. Retssager skal behandles og afgøres inden for en rimelig tid af hensyn til både samfundet og den enkelte. Derfor er det meget glædeligt, at aktivitetsniveauet ved domstolene nu øges, og at der fremadrettet bliver behandlet flere sager med fysisk fremmøde. I begyndelsen bliver der sikkert mange praktiske spørgsmål om sundhedsmæssige forhold, jeg som dommer vil overveje og få spørgsmål om, men mon ikke, jeg hen ad vejen finder ud af det og kan klare det, ligesom de mange andre, der under coronakrisen varetager borgervendte funktioner? I hvert fald vil jeg i den kommende tid gøre mit bedste for, at alle, der møder i retten, føler sig ordentlig behandlet også i sundhedsmæssig henseende.