Grundlovsdag er altid værd at fejre. Det gælder også i år. Ligesom andre mærkedage giver også grundlovsdag nemlig anledning til eftertanke. Hvad står der egentlig i loven over alle love, grundloven, og hvad betyder det for mig i min hverdag, er spørgsmål, som det altid er værd at tænke nærmere over som dommer.

Som dommer er der navnlig to bestemmelser i grundloven, som betyder noget i hverdagen.

Den ene bestemmelse er § 3, hvoraf det følger, at den dømmende magt er hos domstolene. Det følger altså af grundloven, at jeg ikke som dommer kan bede en anden om at træffe afgørelse i en kedelig eller besværlig civil sag eller straffesag, eller i øvrigt afvise at løse en opgave, som er henlagt til domstolene.

Den anden bestemmelse er § 64, hvoraf det følger, at dommere alene skal rette sig efter loven i deres arbejde og ikke kan afskediges. Der er altså ingen, som kan pålægge mig at behandle eller afgøre en sag på en bestemt måde, og jeg behøver ikke at være bange for at blive fyret, hvis jeg bestemmer, at en sag skal udsættes, at en tiltalt i en straffesag skal have en højere eller lavere straf, end der er politisk stemning for, eller at staten ikke kan få medhold i en erstatningssag.

Tæt knyttet til grundlovens § 3 og § 64 er reglen i grundlovens § 61 om, at bestemmelser om domstolenes organisation og virksomhed kun kan fastsættes ved lov. Reglen betyder, at domstolenes forhold ikke kan reguleres grundlæggende ved bekendtgørelse, cirkulære, instruks eller lignende udstedt af en minister, en styrelse eller andre.

Det betyder blandt andet, at regeringen, justitsministeren eller Domstolsstyrelsen ikke kan bestemme for eksempel, at domstolene skal lukke i en periode, at domstolene kun skal behandle bestemte sager, eller at sagerne skal behandles og afgøres på en bestemt måde.

Når man tænker nærmere over det, er det let at forstå, at det bør være sådan. Hvis regeringen, justitsministeren eller Domstolsstyrelsen kunne give ordrer af den art, kunne dette misbruges til for eksempel at forhale eller helt forhindre behandlingen af en sag mod et ministerium, en statslig styrelse eller en minister.

Der findes lande, hvor den slags sker, men det er ikke lande, som vi i Danmark ønsker at blive sammenlignet med.

I Danmark er det et fremherskende ønske, at alle, som bor i landet eller driver forretning her, med rette kan føle sig sikre på, at dommerne er uafhængige og ikke i deres arbejde lader sig påvirke af forhold, som ikke er relevante efter lovgivningen.

Den uafhængighed, jeg efter grundloven har som dommer, er derfor ikke kun et personligt privilegium, men også en pligt, jeg har, som bidrager til at sikre mod tilfældige afgørelser og magtmisbrug.

Det er vigtigt ikke bare for den enkelte, men også for os som samfund.

Derfor skal vi værne om domstolenes uafhængighed, også selv om det af og til kan gøre tingene mere besværlige eller dyrere.

Glædelig grundlovsdag!