For tiden bruger jeg en væsentlig del af min arbejdstid på at behandle sager om børn. Det skyldes dels, at jeg er faglig koordinator for arbejdet i Familieretten ved Retten på Frederiksberg, dels at jeg er medlem af Børn- og Ungeudvalget i både Frederiksberg og Københavns kommune.

Familieretten er den afdeling i retten, som er ansvarlig for at behandle blandt andet sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær mellem børn og den af forældrene, de ikke bor hos.

Børn- og Ungeudvalget er nedsat af kommunen og behandler sager om blandt andet anbringelse af børn uden for hjemmet i en plejefamilie eller på institution og om samvær mellem børn, som er anbragt uden for hjemmet, og forældrene.

Arbejdet med sager om børn er spændende, men også krævende. Det er vigtigt, at man interesserer sig for andet end jura, når man skal træffe afgørelse i sagerne, og også at man er opmærksom på, hvor stor betydning ens afgørelse har både for barnets hverdag her og nu og for fremtiden.

Alle afgørelser i Familieretten skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod for eksempel vold. Når jeg som dommer skal træffe afgørelse i en sag om forældremyndighed, må jeg altså kun tage hensyn til barnets behov, og kan ikke lægge vægt på, hvad der er mest praktisk for forældrene, at den ene af forældrene savner barnet meget, når barnet ikke er hos vedkommende, at forældrene får lige stor andel i de sociale ydelser, som vedrører børnene, eller at barnet får lige meget tid hos hver af forældrene.

Afgørelserne i Familieretten træffes af én dommer, men der kan til brug for sagen være indhentet udtalelser fra for eksempel barnets skole eller udarbejdet en børnesagkyndig erklæring, og retten kan også bede en børnesagkyndig om at deltage i et retsmøde eller bestemme, at den børnesagkyndige og dommeren skal gennemføre en samtale med barnet til brug for sagen. De børnesagkyndige, som samarbejder med Familieretten, er uddannede psykologer og har efterfølgende specialiseret sig i at arbejde med børn og unge.

Afgørelserne i Børn- og Ungeudvalget træffes i de fleste tilfælde efter lov om social service, som har til formål blandt andet at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer med henblik på at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv. Rådgivningen og støtten skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven skal træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Børn- og Ungeudvalget og består af to kommunalpolitikere, to børnesagkyndige og én dommer. En af kommunalpolitikerne er formand for udvalget, mens det er dommeren, som er mødeleder. Børn- og Ungeudvalget træffer sine afgørelser på grundlag af en indstilling, som er udarbejdet af socialforvaltningen i kommunen. Børn- og ungeudvalget kan godkende indstillingen eller forkaste den, men kan ikke træffe beslutninger på eget initiativ. Udvalget holder sine møder på rådhuset, og det er kommunen, som indkalder til møderne mv.

Arbejdet med sager om børn adskiller sig fra mit arbejde som dommer i øvrigt, fordi det i disse sager ikke er vigtigt at finde ud af, hvem der “har ret”, men om hvad der er bedst for barnet, og fordi de følelsesmæssige og psykologiske aspekter af sagen fylder mere, end i de fleste andre sager. En anden vigtig opgave, som fylder mere for mig som dommer i sager om børn end i andre sager, er at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Det vil sige, at der er de oplysninger i sagen, som er nødvendige for, at jeg som dommer kan træffe afgørelse, og at parterne kender oplysningerne og har haft mulighed for at udtale sig om dem.

Selv om sagerne om børn adskiller sig en del fra mit arbejde som dommer i øvrigt, anser jeg dem som en meget vigtig del af mit virke, der bidrager med væsentlige erfaringer og viden om hverdagen i de familier, sagerne vedrører, og psykologisk indsigt, som også kommer mig til nytte i mange andre sammenhænge.

Forhåbentlig formår jeg også i mit arbejde med sagerne at gøre en positiv forskel for de børn, det hele handler om.