Det er ikke alle danske dommere, der ligesom mig er ansat ved Danmarks Domstole og udnævnt af dronningen efter indstilling fra det danske Dommerudnævnelsesråd. Der er således også danske dommere ved en række internationale domstole.

Den vigtigste internationale domstol for os her i Danmark er uden tvivl EU-domstolen i Luxembourg. EU-domstolens opgave er ”at værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne”. EU-domstolen behandler i den forbindelse sager om blandt andet lovligheden af retsakter udstedt af EU’s institutioner, medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til traktaterne og fortolkning af EU-retten.

Et eksempel på en sag om lovligheden af en retsakt udstedt af en EU-institution var en sag ved Retten, hvor en dansk virksomhed anlagde sag mod EUIPO (EU’s kontor for intellektuel ejendomsret) med påstand om, at kontorets afslag på registrering af et varemærke ikke var rigtigt og skulle annulleres. Dette fik den danske virksomhed ikke medhold i.

Sagerne om medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til traktaterne kaldes også traktatkrænkelsessager. Et eksempel på sådan en sag var en sag ved Domstolen, som EU-kommissionen anlagde mod Danmark med påstand om, at de regler, som gjaldt for udenlandske transportørers kørsel med gods internt i Danmark var i strid med EU-retten. Dette fik EU-kommissionen ikke medhold i.

Den sidste store gruppe af sager ved EU-domstolen er de såkaldte præjudicielle forelæggelser. Det vil sige sager, hvor en domstol i et EU-land spørger EU-domstolen, hvordan EU-reglerne på et nærmere bestemt område skal fortolkes. Et eksempel på sådan en sag var en sag, hvor Østre Landsret i forbindelse med behandlingen af en sag mellem Skatteministeriet og to skatteydere bad EU-domstolen besvare en række spørgsmål om fortolkningen af nogle bestemmelser i et EU-direktiv om skat. Den dom, som EU-domstolen afsiger i sådan en sag, afgør ikke sagen i Danmark, men Østre Landsret er bundet af dommen og har pligt til at lægge dommens forståelse af EU-reglerne til grund, når retten skal afgøre skattesagen.

EU-domstolen består af to retsinstanser; Domstolen og Retten. Der er en dansk dommer og en generaladvokat ved Domstolen og to danske dommere ved Retten. Alle er de udnævnt af EU-medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker på baggrund af blandt andet en udtalelse om de enkelte kandidaters kvalifikationer fra et udvalg bestående af syv personer valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten, medlemmer af de højeste nationale retter og jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet. I modsætning til dommere ved Danmarks Domstole er dommerne ved EU-domstolen ikke udnævnt frem til pensionsalderen, men for en periode på seks år, som kan forlænges.

En anden vigtig international domstol er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i Frankrig. Menneskerettighedsdomstolen behandler sager om påståede krænkelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den seneste sag mod Danmark, som Menneskerettighedsdomstolen har behandlet, var anlagt af en ung mand, som var irakisk statsborger, og som var blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år i forbindelse med en straffesag, hvor han var blevet idømt seks måneders fængsel for vold i gentagelsestilfælde. Menneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at dette var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, selv om manden havde boet i Danmark, siden han var fire år gammel.

Ved Menneskerettighedsdomstolen er der en dansk dommer. Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vælges af Europarådets Parlamentariske Forsamling blandt tre kandidater foreslået af regeringen i det land, hvorfra dommeren skal vælges. Dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udnævnes for en periode på ni år, som ikke kan forlænges.

Den internationale domstol i Haag i Holland, som er etableret af FN, behandler kun sager mellem parter, som har ”tilsluttet” sig domstolen. Sidst domstolen behandlede en sag, hvor Danmark var part, var i 1993, hvor domstolen afsagde dom i en sag om grænsedragningen mellem Danmark og Norge i et område mellem Grønland og øen Jan Mayen.

Den internationale domstol i Haag har ikke tilknyttet nogen danske dommere for tiden, men der har tidligere været tilknyttet en dansk dommer blandt andet i forbindelse med afgørelsen af sagen mellem Danmark og Norge.

I FN’s regi har der gennem tiderne også været etableret forskellige særlige domstole. Nogle af disse har haft tilknyttet en dansk dommer. Det gælder blandt andet Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Det internationale tribunal for Rwanda (ICTR). Dommerne ved FN’s domstole vælges af FN’s generalforsamling og Sikkerhedsrådet på grundlag af forslag til kandidater modtaget fra medlemsstaterne.

Det er ikke en forudsætning for at blive dansk dommer ved en international ret, at man først har været dommer i Danmark, men i dag er det en forudsætning for at være dommer i Danmark, at man også har viden om afgørelserne fra især EU-domstolen og Menneskerettighedsdomstolen, og at man føler sig på hjemmebane, også når man skal vende blikket mod Luxembourg eller Strasbourg for at kunne afgøre en sag.