En vigtig del af mit arbejde som dommer er at udmåle straf for forbrydelser. Når straffen skal fastsættes skal man tage hensyn til

1. At sikre en ensartet retsanvendelse
2. Forbrydelsens grovhed
3. Tiltaltes personlige forhold

Ensartet retsanvendelse

At man skal tage hensyn til at sikre en ensartet retsanvendelse betyder, at man skal sikre, at tiltalte bliver straffet ens, uanset om vedkommende bor i Hjørring eller Næstved. Det nytter ikke noget, at en tiltalt får 40 dages fængsel for at give et knytnæveslag i Hjørring og 3 måneders fængsel for det samme i Næstved. Derfor bruger man som dommer en del tid på at læse domme fra andre byretter, fra landsretterne og fra Højesteret, sådan at man ved, hvordan retspraksis er på de forskellige områder.

Straffeloven

Man læser dommene grundigt, for små ting kan gøre en stor forskel. Hvis nu knytnæveslaget blev givet efter et heftigt skænderi, hvor offeret også var meget aktiv og flere gange slog ud efter tiltalte, ja så vil straffen blive mildere, end hvis tiltalte helt umotiveret har givet en tilfældig person et knytnæveslag.

Forbrydelsens grovhed

Man får naturligvis en hårdere straf for at give flere knytnæveslag end for at give ét knytnæveslag. Det har også betydning for fastsættelsen af straffen, hvor alvorlige de skader, offeret har fået, er, ligesom det har betydning, hvilken fare offeret er blevet udsat for, og om de kriminelle handlinger har været meget ydmygende.

Tiltaltes personlige forhold

Hvis tiltalte tidligere er straffet for noget som svarer til det, den aktuelle sag drejer sig om, vil straffen blive strengere, end hvis tiltalte ikke tidligere er straffet. I den forbindelse vil det også indgå i vurderingen, hvor lang tid siden det er, tiltalte sidst blev straffet. Straffen vil således blive strengere, hvis tiltalte kort tid efter den sidste dom eller kort tid efter, tiltalte blev løsladt fra afsoningen af en tidligere dom, begår ny kriminalitet.

Hvis tiltalte er enten meget ung eller meget gammel, kan det medføre en lavere straf, end det ellers vil være tilfældet. Tiltalte kan også have gjort noget, for at rette op på enten skaden eller sine egne forhold, der kan medføre, at straffen bliver lavere end ellers. Tiltalte kan for eksempel have sagt undskyld eller betalt erstatning, eller tiltalte kan  have taget initiativer, der skal medvirke til at undgå ny kriminalitet, for eksempel kan tiltalte have fjernet sig fra et kriminelt miljø eller have påbegyndt et forløb, der skal forhindre ny kriminalitet.

Betingede domme

I visse tilfælde medfører de formildende omstændigheder, at man kun udmåler en betinget straf. Det vil sige, at straffen kun skal afsones, hvis den tiltalte ikke overholder de betingelser, der er fastsat i dommen. En af betingelserne er altid, at tiltalte ikke begår ny kriminalitet i den prøvetid på mellem 1 og 3 år, som retten har fastsat. Andre betingelser kan være, at den tiltalte skal udføre samfundstjeneste, lade sig behandle for misbrug eller samarbejde med kommunen om for eksempel en anbringelse uden for hjemmet.

Afsoning af straffen

Retten har ikke i øvrigt indflydelse på, hvordan straffen skal afsones. Det er altså ikke retten, der bestemmer, om en fastsat straf kan afsones i fodlænke, om en indsat i et fængsel skal gå på et bestemt kursus eller om den indsatte kan få udgang eller blive prøveløsladt.

Ikke to sager er ens

Selv om to sager kan ligne hinanden på papiret, er de meget sjældent helt ens. Som regel kommer der detaljer frem i retten, som man ikke kunne læse sig til på forhånd, men som man alligevel skal tage højde for, og som skal indgå i den samlede vurdering af sagen. Derfor er det vigtigt, at man som dommer ikke har afgjort sagen på forhånd, men går til den med et åbent sind. Som en kollega engang sagde om at være dommer: “Man skal kunne lide at blive overrasket”.