Det siges, at jurister er professionelle ordkløvere. Er det rigtigt? Ja, det er det, og det er der en rigtig god grund til og for dommere endda en særlig god grund.

Som dommer skal jeg afgøre vigtige spørgsmål, der har stor betydning for andre, derfor er det vigtigt, at jeg løbende sikrer mig, at jeg har forstået det, der bliver sagt i retten på den måde, det var ment, sådan at jeg kan træffe min afgørelse på det rigtige grundlag.

Sproget udvikler sig hele tiden, og de udtryk, der blev brugt på en måde, da jeg gik i skole og på universitet, bliver måske brugt på en helt anden måde i dag. Tag for eksempel udtrykket ”at gøre nogen en bjørnetjeneste”. Tidligere betød det ”en velment hjælp som imidlertid gør mere skade end gavn”. I dag bruger mange udtrykket om en stor tjeneste. Når udtrykket bliver brugt i retten, er jeg derfor nødt til at sikre mig, om den, der siger det, mener det ene eller det andet.

Det samme gælder ordet ”godt”. ”Det tog godt en time” eller ”klokken er godt ni” betød tidligere, at det tog lidt mere end en time eller, at klokken var lidt over ni. I dag bruger mange ”godt” på samme måde som ”knap”. Det kan være ret afgørende for en sag at forstå, om et vidne mener, at han ankom lidt over klokken ni eller lidt før klokken ni. Derfor må jeg ofte stille et uddybende spørgsmål, hvis der bliver svaret ”Klokken var godt ni”.

Slangudtryk og gadesprog hører jeg tit i retten. I den forbindelse kan jeg ofte blive præsenteret for udtryk, jeg aldrig før har hørt, og som jeg ikke i første omgang forstår. Ofte er det forskellige kraftudtryk eller fyldord, som jeg ikke har behov for at få oversat, men der kan også være tale om slangudtryk for bestemte ting eller handlinger, som det er vigtigt at kunne forstå den præcise betydning af, hvis jeg vil forstå sagen. Det går ikke, hvis jeg som dommer ikke har styr på, om ”min bror” rent faktisk betyder ”min bror”, eller om det betyder ”min ven”.

Også en række juridiske fagudtryk, som ofte bliver brugt i retten, kan give problemer. At forholde en oplysning for en person betyder at skjule en oplysning for vedkommende, mens at foreholde en oplysning for en person, når udtrykket bruges i retten, betyder at præsentere personen for en oplysning og bede om vedkommendes kommentarer til den. For eksempel kan jeg skrive sådan i referatet af en forklaring i retten: ”Foreholdt at han tidligere har forklaret, at bilen var blå, har vidnet forklaret, at den faktisk var rød”.

Forsæt og fortsæt er to andre ord, der let kan blive blandet sammen. At have forsæt til noget betyder, at have til hensigt – ligesom i et nytårsforsæt – mens at fortsætte betyder, at blive ved. Man kan kun blive dømt for en forbrydelse, hvis man havde forsæt til at begå den. Derfor er det vigtigt, at alle der arbejder professionelt med straffesager kender ordet ”forsæt” og kan bruge ordet korrekt.

Det er ikke kun på skrift, ordene kan drille. Også forkert udtale af et ord kan give anledning til misforståelser. Ordet ”forarbejde” betyder for eksempel helt to forskellige ting alt afhængig af, hvor man lægger trykker i ordet. Lægger man trykket på første stavelse, er ordet et navneord, der betyder ”et stykke arbejde, der udføres som forberedelse til noget andet”. Det udtryk bruger man tit i retten, hvor det ofte er nødvendigt at tale om, hvad der følger af forarbejderne til en lov, det vil sige forslaget til loven og de (politiske) drøftelser, der har været om loven, inden den blev vedtaget. Lægger man derimod trykket på tredje stavelse, er ordet et udsagnsord, der betyder at bearbejde eller fremstille noget, som i for eksempel ”Han forarbejder sølvet til smykker”. Det er et udtryk, man ikke så ofte bruger i retten.

Lige så vigtigt det er, at jeg forstår det, der bliver sagt i retten, lige så vigtigt er det, at de, der møder i retten, forstår det, jeg siger. Derfor gør jeg mig umage med at følge med i den sproglige udvikling og forny mit sprog, sådan at det er tidssvarende uden at være plat, og derfor vil jeg også fortsætte med at være en nysgerrig ordkløver, selv om det ikke altid er populært, når jeg beder om at få forklaret noget, der for den, der har sagt eller skrevet det, er en selvfølge og ikke kan misforstås.