Dømmekraft

Dømmekraft defineres i Den danske ordbog som evnen til at vurdere sikkert og rigtigt.

God dømmekraft er en nyttig egenskab at være i besiddelse af ikke bare for dommere, men også for alle andre. Det er således vigtigt for os alle at være i stand til at afgøre, hvad noget er, og hvordan det skal vurderes, både når vi skal træffe helt hverdagsagtige afgørelser, og når vi skal træffe store beslutninger.

Den gode dømmekraft er imidlertid ikke en medfødt evne. Det er en evne, man erhverver sig ved at arbejde meget med og være bredt orienteret på et felt.

Når man en sommerdag hører i nyhederne i Danmark, at det er 25 grader varmt, behøver man ikke at gå ud at mærke efter for at vide, at man ikke behøver at tage den uldne sweater på. Man ved af erfaring, at 25 grader er dejligt varmt, og at man kun vil have brug for andet end let påklædning, hvis det samtidig er overskyet og blæser meget. Anderledes forholder det sig måske, hvis man er på ferie i USA og hører, at temperaturen er 100 fahrenheit. Hvis man ikke kender omregningsforholdet mellem celsius og fahrenheit eller i øvrigt har erfaring med at vurdere temperaturer angivet i fahrenheit, må man undersøge omregningsforholdet eller ud at mærke efter for at kunne vurdere, om 100 fahrenheit er varmt eller koldt.

I juraens verden kaldes dømmekraft også judicium eller jugement. Det siger sig selv, at det er meget vigtig at have en god dømmekraft og et godt jugement, når man er dommer, og det er ens arbejde stort set dagligt at træffe beslutninger, der har stor betydning for andre. Man skal sikkert og rigtigt kunne vurdere, både hvad noget er, og hvordan det skal vurderes. Om noget er røveri eller tyveri, bedrageri eller underslæb, drab eller vold med døden til følge? Om tiltalte havde forsæt til at begå en forbrydelse, eller om der var tale om et uheld? Om der er mangler ved det gulv, sagsøgte har lagt hos sagsøgeren, og om erstatningen for manglerne skal fastsættes som prisen for et nyt gulv eller som udgiften til reparation af gulvet?

Den gode dømmekraft som dommer får man også ved at arbejde meget med og være bredt orienteret på sit felt. Det betyder, at man ud over at kunne sin juridiske teori og metode også skal være bredt orienteret om, hvordan juraen anvendes i praksis og om samfundsforhold generelt. Derfor kan man heller ikke blive dommer, før man har en vis alder og erfaring og har vist, at man er god til at omsætte juridisk teori i praksis på et bredt felt af områder. At man er i stand til at vurdere tingene sikkert og rigtigt og altså har en god dømmekraft eller et godt jugement.

Den nødvendige juridiske erfaring for at blive dommer kan man få på mange måder. Man kan have arbejdet som dommerfuldmægtig, eller som fuldmægtig i et ministerium eller en styrelse. Man kan have været advokat eller juridisk medarbejder i en interesseorganisation. Man kan have været anklager. Uanset hvilken erfaring, man har, når man beslutter sig for, at man gerne vil være dommer, er det imidlertid vigtigt, at man har lyst og er i stand til at anvende sin viden og erfaring på et meget bredt område. Som dommer i Danmark behandler man nemlig som udgangspunkt både straffesager og civile sager af enhver art, og ikke kun straffesager om for eksempel økonomisk kriminalitet, skattesager eller civile sager om mangler ved fast ejendom eller personskadeerstatning.

Det er også vigtigt, at man som dommer løbende udvikler og vedligeholder sin dømmekraft. Det kommer imidlertid efter min opfattelse helt af sig selv, netop fordi man som dommer arbejder med så mange forskellige juridiske problemstillinger og bliver præsenteret for så stor en mangfoldighed af sager i sin dagligdag. Fordi man den ene dag skal afgøre en sag om et salg af en hest, der viste sig at være alvorligt syg, og den anden dag en sag om tyveri af designermøbler, aflivning af en hund eller erstatning for uberettiget varetægtsfængsling, bliver man løbende fagligt udfordret og får åbnet sine øjne for nye aspekter af juraen og livet i dagens Danmark. Dermed udvikler man hele tiden sin evne til at vurdere sikkert og rigtigt. Heldigvis, for hvad var en dommer uden god dømmekraft?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Dømmekraft

  1. Pingback: Den fri bevisbedømmelse | Dommer i dag

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.