Som byretsdommer i Danmark er man først og fremmest specialist i at behandle retssager. Efter min opfattelse har det mange store fordele.

Det bidrager nemlig til at sikre, at alle dommere løbende får og til stadighed har en bred juridisk, samfundsmæssig og menneskelig indsigt og erfaring, der gør dommerne i stand til at træffe afgørelser, som både er rigtige og hensigtsmæssige, uanset om sagen vedrører et emne, den enkelte dommer tidligere har beskæftiget sig med, eller et spørgsmål, som måske aldrig før har været behandlet i forbindelse med en retssag.

 

Byretsdommere i Danmark behandler som udgangspunkt både straffesager og civile sager (sager som en person, virksomhed eller (stats)institution har anlagt mod en (anden) person, virksomhed eller (stats)institution). Byretsdommere behandler som udgangspunkt også sager inden for alle områder, og ikke kun for eksempel voldssager, sager om økonomisk kriminalitet, skattesager eller sager på det familieretlige område.

Den ene dag kan jeg derfor have en sag om salg af narkotika, vold i nattelivet, ulovlig besiddelse af en kniv, dyremishandling eller kursmanipulation og den næste dag en sag om, hvorvidt et forsikringsselskab skal dække udgifterne i forbindelse med genhusning efter en brand, fastsættelsen af en skatteyders årsindkomst, lovligheden af et påbud givet af en myndighed, hvem af forældrene, der efter en skilsmisse skal have forældremyndigheden over børnene i familien, eller hvornår børnene skal se deres forældre.

At jeg som dommer behandler sager på alle områder gør, at jeg har kendskab til mange forskellige måder at anskue, forstå og løse juridiske problemer på. Det siger sig selv, at det også giver gode forudsætninger for at løse komplekse juridiske problemer på mange forskellige områder.

Den brede samfundsmæssige indsigt gør mig i stand til som dommer at anskue en sag fra flere sider og træffe afgørelser, som ikke kun tilgodeser en bestemt specialinteresse, men også mere overordnede og brede samfundsinteresser. Afgørelsen i en retssag kan ofte have betydning for andre end dem, der er en del af retssagen. Det er vigtigt, at man som dommer er opmærksom på det og tager højde for det, sådan at den afgørelse, man som dommer træffer i én sag, ikke får utilsigtede konsekvenser i andre sager eller på et helt andet område end det, som den aktuelle sag vedrører. Hvis den enkelte dommer kun behandler en bestemt slags sager, kan der være risiko for, at dommeren bevidst eller ubevidst bliver påvirket af samfundssyn og særinteresser blandt aktørerne på det pågældende område.

Den brede menneskelige indsigt er vigtig i stort set alle sager, for som regel handler retssager om meget mere end jura. Den brede menneskelige indsigt er således et væsentligt element i mit arbejde med som dommer at finde en både formelt rigtig, men også god og tilfredsstillende løsning i sagerne. Den brede menneskelige indsigt er også et væsentligt element i at håndtere de mange konfliktfyldte møder, der bliver afholdt i retten, på en måde som begge parter opfatter som god. Det lyder sikkert mærkeligt, men af og til sker det, at både personer som har tabt en sag, eller som jeg har idømt en længere fængselsstraf siger tak for god behandling, når sagen er færdig. Det kan ske når vedkommende har følt sig hørt og set og synes, at han eller hun har fået mulighed for under retssagen at sige det, som var vigtigt for netop ham eller hende.

Den særlige viden på et specifikt område, jeg som dommer kan have brug for, kan jeg få på mange forskellige måder.

Først og fremmest kan parterne selv og deres advokater bidrage med viden i en sag. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan der i forbindelse med både straffesager og civile sager indhentes forskellige sagkyndige erklæringer til belysning af særlige spørgsmål som for eksempel omfanget af en skade, om en opgave er udført håndværksmæssigt korrekt, om en tiltalt er sindssyg og derfor ikke kan straffes eller om særlige forhold, som er relevante for at afgøre, om for eksempel et barn skal være mest hos sin far eller sin mor efter et brud i familien. Når der er indhentet en sagkyndig erklæring i en sag sker det ofte, at den, som har udarbejdet erklæringen, også bliver indkaldt til at afgive forklaring i sagen og på den måde får lejlighed til at komme med en uddybende forklaring om det, som står i erklæringen.

I sager om forældremyndighed og samvær kan jeg som dommer bede en børnesagkyndig om at deltage i hoveforhandlingen i sagen, og i andre sager kan jeg bestemme, at der både skal deltage en eller flere juridiske dommere og en eller flere sagkyndige dommere, som ikke nødvendigvis er jurister, men som har særlig indsigt i for eksempel bolig- og huslejeforhold, produktion af vindmøller, design af it-systemer eller noget helt 27.

Der er altså gode muligheder for at supplere min særlige viden om behandling af retssager med særlig viden på andre områder og dermed også god mulighed for at få løst alle retssager på en ordentlig måde, uanset hvad sagen handler om.

Der er derfor ingen grund til ikke at holde fast i, at danske dommeres speciale først og fremmest er at behandle retssager.