Sådan lyder det kraftfulde valgsprog, som højesteretssagfører C.B. Henriques valgte, da han i 1955 blev udnævnt til storkorsridder af Dannebrogsordenen. Alle storkorsriddere bliver bedt om at vælge et valgsprog, Valgsproget bliver malet på et våbenskjold, som bliver hængt op i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød. På C.B. Henriques’ våbenskjold ses desuden Justitias sværd og noget, som meget vel kunne være en lovbog.

C.B. Henriques blev født i 1870 i København. I 1893 blev han cand.jur. og i 1906 højesteretssagfører. Det vil sige, at han som advokat var godkendt af Højesteret til at føre sager i Højesteret. I 1906 var det meget usædvanligt, at blive højesteretssagfører allerede i en alder af 36 år. Frem til sin død i 1957 førte Henriques et meget stort antal sager for Højesteret. Desuden var han uhyre aktiv på mange andre områder. Blandt andet var han medlem af flere forskellige sagførerforeninger og retsplejeudvalg samt medlem af den danske bestyrelse for De nordiske juristmøder. Fra etableringen i 1910 og indtil 1943 var C.B. Henriques udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening som dommer i Arbejdsretten, eller ”Den faste voldgiftsret”, som denne ret, der ikke er en del af de almindelige domstole, oprindelig hed. C.B. Henriques var også i mange år medlem af ledelsen for det mosaiske trossamfund i Danmark, og som mange andre jøder måtte han flygte til Sverige i oktober 1943 og kunne først vende tilbage til Danmark i maj 1945, efter befrielsen.

C.B. Henriques insisterede gennem hele sit virke på, at hans opgave som jurist først og fremmest var at være ”en rettens tjener”. Uanset hvilken rolle han optrådte i, måtte han optræde sagligt og objektivt og ikke tjene hverken arbejdsgiverne, mosaisk trossamfund, sine egne eller andres interesser, men alene retten. Med retten mente han ikke domstolene, men det, som han selv efter anden verdenskrig kaldte ”vore hævdvunde retsprincipper”. Ved hans 50-års jubilæum som højesteretssagfører i 1956 holdt Højesterets præsident A. Drachmann Bentzon en tale om C.B. Henriques og sagde blandt andet: ”Den klogskab, frygtløshed og uafhængighed, som han – i god forstand – stiller til skue, bevirker også, at man tillidsfuldt føler sig overbevist om, at det med al den ildhu, hvormed han går ind for sin klients tarv, ikke vil falde ham ind at søge at opnå mere for klienten, end han selv mener, klienten har billigt krav på. Der er vist heller ingen tvivl om, at han har et klart blik for og i utvetydige vendinger klargør for klienten, hvad man kan byde sine dommere – og at det ikke er ret meget.”

Sit valgsprog som storkorsridder havde C.B. Henriques formentlig fået inspiration til fra Norge. Her havde ingeniør Alfred J. Bryn, der er kendt som den norske patentlovs far, i 1927 udgivet en bog om varemærkeret, som han havde tilegnet Frederik Stang Lund, der var en lige så fremtrædende jurist i Norge, som C.B. Henriques i Danmark, med ordene: ”Som menneske aldri dommer, som dommer alltid menneske.”

Jeg synes ikke, at det kan siges meget bedre.

Læs mere om C.B. Henriques i Aksel H. Pedersens fine portrætbog ”En rettens tjener”, som kan findes på jurabog.dk.

Læs mere om Fredrik Stang Lund her og om Alfred J. Bryn her.