For mange år siden, i 2007, da jeg på en rejse gik en tur i Lausanne, blev min opmærksomhed fanget af en morsom brønd eller fontæne, hvis hovedudsmykning er en figur af den romerske gudinde for retfærdighed, Justitia. Synet af den festlige brønd med Justitia stående på en søjle i midten fik mig til at tænke over, hvor forskelligt gudinden Justitia og det, hun står for, bliver opfattet, og hvilken betydning det har for, hvordan Justitia bliver fremstillet i kunsten. Siden har jeg altid holdt godt øje med kunstneriske fremstillinger af Justitia, når jeg var på rejse, og har taget mange fotos af skulpturer og malerier, som viser hende.

Den Justitiafigur, som pryder fontænen i Lausanne, er oprindelig udført omkring 1585 af Laurent Perroud og hans søn Jacques. Justitia er i denne fremstilling en ung, blind kvinde i fuld fart. I den ene hånd holder hun et sværd og i den anden en vægt. Ved hendes fødder ses paven, en kejser, en sultan og en borgmester, der som tegn på, at de må underkaste sig Justitia, alle er meget små i forhold til hende. Som flere andre schweiziske skulpturer af Justitia, er denne Justitia og de øvrige figurer, som pryder fontænen i Lausanne, udført i sten bemalet med klare farver.

En helt anderledes Justitia så jeg sidste år i domkirken i Pisa. Denne Justitia er udført af Giovanni Pisano og udgør en del af den meget smukke og håndværksmæssigt helt igennem imponerende prædikestol, han udførte til kirken i årene 1302-10. Som i Lausanne bærer Justitia i den ene hånd et sværd og i den anden hånd en vægt, men i modsætning til den unge, blinde Justitia med fuld fart på i Lausanne, er Justitia i Pisa en gammel, krumbøjet, men seende kvinde. Hun har ingen ”undersåtter” for sine fødder, men til gengæld udgør hun sammen med andre allegoriske figurer en del af fundamentet for prædikestolen. Det ligger der også et budskab i.

Der er mange årsager til, at Justitia i Lausanne og Pisa er så forskellige. De to figurer er skabt af to forskellige kunstnere fra to forskellige lande. Justitia i Lausanne indgår i en verdslig sammenhæng som en del af en brønd eller fontæne, mens Justitia i Pisa indgår i en religiøs sammenhæng som en del af en prædikestol. Der er mere end tohundrede år mellem Justitia i Pisa og Justitia i Lausanne.

Justitia er den romerske gudinde for retfærdighed. Vægten har altid været et af de symboler, der kendetegnede hende, mens sværdet først er kommet til senere og den manglende evne til at se endnu senere. Med vægten vejer Justitia for og imod i alle sager, mens sværdet symboliserer viljen og evnen til at fuldbyrde rettens afgørelser og blindheden symboliserer upartiskhed.

Justitias vægt er som oftest en håndholdt vægt uden fast base, hvilket efter nogles opfattelse er væsentligt og også skulle symbolisere, at det alene er beviserne og ikke for eksempel om en person er indflydelsesrig eller ej, der skal afgøre en sag. På samme måde anses det af mange for væsentligt, at Justitia er blind og uden øje for folks køn, hvor de kommer fra, hvor meget de tjener osv. Dette er imidlertid en nyere tankegang, der først har vundet bredere udbredelse fra engang i 1500-tallet, og jeg synes da bestemt også man kan diskutere, om ikke det er bedre med en seende end en blind Justitia (særligt når hun har et skarpt sværd at svinge med). Ligeledes kan man diskutere, om Justitia bør være ung og frisk eller gammel og vis, og hvad der i øvrigt skal symbolisere hende. Faktisk findes der tidligere afbildninger af Justitia, hvor hun udover med vægten, ses med for eksempel en oliegren, som et symbol på fred, eller et overflødighedshorn som tegn på den velstand, der følger af et velledet samfund.

I år går ferien til Bordeaux, mon ikke jeg også får øje på en spændende og tankevækkende Justitia der?

(Fotos fra Lausanne er stillet til rådighed af René og Peter van der Krogt)