Læser du kriminalromaner i din fritid? er et spørgsmål, jeg ofte får, og svaret er både ja og nej. Da jeg var yngre læste jeg mange (amerikanske) kriminalromaner, og jeg tror, jeg har fået en overdosis. I hvert fald er det i de senere år ikke blevet til ret mange kriminalromaner, og jeg har stort set intet læst af succesfulde danske krimiforfattere som Jussi Adler-Olsen, Elsebeth Egholm og Anna Grue. Men ferien står for døren, så måske skulle jeg indhente noget af det forsømte? Læs resten
Dommersommer
Fup eller fakta?
For nylig viste DR1 et program om en mand fra Odense, der var blevet dømt for et røveri, der aldrig har fundet sted. Manden fik 1½ års fængsel, som han for længst havde afsonet, da fejlen blev opdaget 10 år senere. Læs resten
Mig og min kappe
Dommere i landsretterne og i Højesteret har gået med kappe så længe, nogen kan huske, men i byretterne gik vi ikke med kapper, før det blev bestemt i en lov fra 2009. Inden loven kunne træde i kraft, skulle der designes og sys kapper til alle dommere og dommerfuldmægtige. Derfor er det først fra den 1. august 2012, vi har gået med kappe i byretten. Læs resten
Fordomme
Kvinder er ”blødere” end mænd. Jyder er mere besindige end københavnere. Tyskere sætter pris på, at der er orden i tingene. Folk fra sydeuropa gestikulerer meget, når de taler. Finner går med kniv. Afrikanere har rytmesans.
Vi har alle sammen fordomme og forestillinger om de mennesker, vi møder på vores vej. Som dommer gælder det imidlertid om ikke at lade fordommene eller forestillingerne påvirke hverken den måde, man behandler folk på, når de møder i retten, eller de afgørelser, man træffer. Læs resten
Objection, your honour!
Mange henter deres idé om, hvad der foregår i retten fra engelske eller amerikanske tv-serier og film. Derfor bliver jeg ofte spurgt, om jeg går med paryk, om jeg har en hammer eller om advokaterne hele tiden råber ”objection”.
Jeg har ingen paryk eller hammer, og der bliver aldrig råbt ”objection” i en dansk retssal eller sagt ”overruled” eller ”sustained”. Læs resten
Derfor blev jeg dommer
Jeg blev ansat ved domstolene i 1994, men først i 2011 blev jeg dommer – efter en lang men spændende “rejse”. Undervejs syntes jeg af og til, at vejen til en dommerstilling var forfærdelig lang, men i dag er jeg glad for alle de erfaringer, jeg har med mig, for som dommer er det vigtigt, at kunne tale med mange typer mennesker og at kunne se problemer fra mange sider, og det er noget, jeg ikke har lært på universitetet, men via min livserfaring. Læs resten