Den 30. november 2022 blev en vigtig dag i historien. Den 30. november 2022 var nemlig den dag, ChatGPT blev lanceret, og dermed den dag det, som jeg her i indlægget vil kalde ”kunstig intelligens”, men som egentlig hedder ”generativ AI”, blev tilgængelig for den brede almenhed.
Det siger sig selv, at det får betydning også for mig som dommer, men på hvilken måde? Det ved jeg endnu ikke, men jeg synes, det er vigtigt at tænke over.
Har man indenfor de sidste 25 år deltaget i et personalearrangement på jobbet, som blev faciliteret af en ledelseskonsulent, har man helt sikkert lagt øren til frasen ”Jeg hører, hvad du siger”. Har man deltaget i flere personalearrangementer, er frasen måske endda blevet til en kliché og har mistet sit reelle indhold, fordi man har oplevet, at frasen ikke var udtryk for reel interesse, men nærmere det modsatte.
Det er sommertid, og landet er fyldt med glade unge mennesker, som efter mange års hårdt arbejde har afsluttet deres studier. Nogle af dem er blevet cand.jur. og har allerede eller skal snart aflægge juristløftet, for ligesom lægerne, aflægger vi jurister faktisk også et løfte om udøvelsen af vores fag, når vi afslutter vores uddannelse på universitetet.
På mit eksamensbevis fra 1990 står, at juridiske kandidater aldrig vidende må vige fra ret og retfærdighed, aldrig råde nogen til ufornødne processer og ejheller ved råd eller på andre måder befordre nogen uretvis sag eller intention.
Juristløftet er, som man kan fornemme, ikke nyt. Det stammer fra den forordning fra 1736, der indførte en juridisk embedseksamen på Københavns Universitet. Baggrunden var, at den faglige og menneskelige kvalitet af advokater og dommere mange steder i landet var for lav. Det søgte forordningen at råde bod på gennem uddannelse. Dommerne havde allerede en embedsed, og derfor er juristløftet særligt formuleret med henblik på advokaterne.
Læs resten
I dag fejrer vi, at det er 175 år siden, Danmark fik en grundlov. Grundloven er Danmarks forfatning og derfor også uden tvivl den vigtigste lov af alle de love, som gælder i Danmark.
Det er således i grundloven, at rammerne for vores demokrati og for, hvordan demokratiet fungerer, er fastsat. For eksempel er det i grundlovens § 3, at princippet om magtens tredeling er fastslået. Tredelingen af magten sikrer, at al magt ikke er hos en person eller en meget lille gruppe af personer, som i et diktatur, men at det er forskellige enheder, som henholdsvis vedtager, administrerer og dømmer efter lovene. I Danmark er det således Kongen (regeringen) og Folketinget i forening, som har lovgivningsmagten, regeringen, som administrerer lovene, og domstolene, som dømmer efter lovene.
Læs resten
Esbjerg var min barndoms storby. Porten til Fanø og England, men også byen, som kunne nås i bil eller med tog på en eftermiddag, og hvor man kunne få det tøj, de bøger, den musik og meget andet, som man ikke kunne få i den lille by, hvor jeg er vokset op, eller gå til koncert eller i biografen og se filmene, mens de endnu var nye.
Det var derfor ikke svært for mig at sige ja, da jeg for nogen tid siden blev spurgt, om jeg ville vikariere som dommer ved Retten i Esbjerg fra den 15. marts til den 15. september i år, særligt ikke fordi jeg også professionelt havde kendskab til arbejdet ved Retten i Esbjerg, da jeg som dommerfuldmægtig i Vestre Landsret tilbage i 1999 havde været på flere tjenesterejser til Vestre Landsrets bitingsted i Esbjerg for at deltage i behandlingen af ankesager der.
Læs restenFor nogle år siden havde jeg en sag om en ansat, der var kommet meget alvorligt til skade under sit arbejde. Han havde fået erstatning fra arbejdsskadesikringen, men krævede nu også erstatning fra sin arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren ikke havde sørget for den nødvendige sikkerhed under arbejdet. Arbejdsgiveren afviste kravet og fastholdt under hele sagen, at sikkerheden på arbejdspladsen var i orden, men at den ansatte havde været uforsigtig og klodset under udførelsen af sit arbejde.
Som byretsdommer i Danmark er man først og fremmest specialist i at behandle retssager. Efter min opfattelse har det mange store fordele.
Det bidrager nemlig til at sikre, at alle dommere løbende får og til stadighed har en bred juridisk, samfundsmæssig og menneskelig indsigt og erfaring, der gør dommerne i stand til at træffe afgørelser, som både er rigtige og hensigtsmæssige, uanset om sagen vedrører et emne, den enkelte dommer tidligere har beskæftiget sig med, eller et spørgsmål, som måske aldrig før har været behandlet i forbindelse med en retssag.
Sådan lyder det kraftfulde valgsprog, som højesteretssagfører C.B. Henriques valgte, da han i 1955 blev udnævnt til storkorsridder af Dannebrogsordenen. Alle storkorsriddere bliver bedt om at vælge et valgsprog, Valgsproget bliver malet på et våbenskjold, som bliver hængt op i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke i Hillerød. På C.B. Henriques’ våbenskjold ses desuden Justitias sværd og noget, som meget vel kunne være en lovbog.
Læs resten
Det er ikke alle danske dommere, der ligesom mig er ansat ved Danmarks Domstole og udnævnt af dronningen efter indstilling fra det danske Dommerudnævnelsesråd. Der er således også danske dommere ved en række internationale domstole.
Den vigtigste internationale domstol for os her i Danmark er uden tvivl EU-domstolen i Luxembourg. EU-domstolens opgave er ”at værne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne”. EU-domstolen behandler i den forbindelse sager om blandt andet lovligheden af retsakter udstedt af EU’s institutioner, medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til traktaterne og fortolkning af EU-retten.
Læs resten
For tiden bruger jeg en væsentlig del af min arbejdstid på at behandle sager om børn. Det skyldes dels, at jeg er faglig koordinator for arbejdet i Familieretten ved Retten på Frederiksberg, dels at jeg er medlem af Børn- og Ungeudvalget i både Frederiksberg og Københavns kommune.
Familieretten er den afdeling i retten, som er ansvarlig for at behandle blandt andet sager om forældremyndighed, børns bopæl og samvær mellem børn og den af forældrene, de ikke bor hos.
Dommer i dag 