Sproget i retten

flagRetssproget er dansk. Sådan står der i loven. Lovens ord betyder, at jeg som dommer kan stille krav om, at alt, der fremkommer i retten, og som ikke er på dansk, skal oversættes til dansk. Det gælder både dokumenter, forklaringer fra parter og vidner og for eksempel aflytninger af samtaler, der foregår på et fremmedsprog.  Dokumenter, udskrifter af aflytninger og lignende bliver normalt oversat, inden dokumenterne bliver sendt til retten. I straffesager er det anklagemyndigheden, der sørger for det, mens det i civile sager er den part, der ønsker at fremlægge dokumentet, som sørger for at få det oversat. Når en person, der skal møde i retten, ikke taler dansk, er det derimod nødvendigt, at der deltager en tolk i retsmødet.

Tolken skal være dygtig og have et stort ordforråd ikke bare på det fremmedsprog, der skal tolkes til og fra, men også på dansk, for der bliver brugt mange ord i retten, der ikke er en del af de fleste menneskers sædvanlige ordforråd. Juristerne bruger juridiske udtryk og vendinger, der skal oversættes præcist og uden fejl, mens den fremmedsprogede måske bruger slang eller særlige udtryk, som ikke alle kender. Er der tale om et grundlovsforhør i en sag om et indbrudstyveri, skal tolken for eksempel typisk kunne forstå og oversætte ord som mistankegrundlag, fængslingsgrundlag og gentagelsesrisiko, ligesom tolken skal kende betegnelsen for de redskaber, der måske er anvendt under indbruddet, på både dansk og det fremmedsprog, der tolkes til. Derfor bruger vi som udgangspunkt også tolk i retten, selv om det er meget udbredte fremmedsprog som engelsk, svensk eller norsk, der skal tolkes til og fra – for hvem ved, hvad koben eller låsecylinder hedder på de sprog?

Tolkningen foregår i langt de fleste tilfælde på den måde, at tolken sidder ved siden af den fremmedsprogede og oversætter det, der bliver sagt løbende til enten dansk, hvis det er den fremmedsprogede, der siger noget, eller fremmedsproget, hvis det er en anden, der siger noget. Nogle gange kan der være behov for tolkning til og fra flere forskellige sprog, og så er der selvfølgelig en tolk til hvert sprog. Det kan godt betyde, at der bliver en del uro i retssalen, for selv om tolken altid kun hvisker, når der bliver oversat til fremmedsproget, så kan det ikke undgås, at det kan høres, når der er flere, der siger noget på en gang. Nogle gange skal der tolkes så meget under en sag, at det er nødvendigt at anvende tolkebokse eller en anden teknisk løsning, der gør det muligt at få oversat det, der foregår i retten, uden at andre kan høre det.

Hvis den fremmedsprogede har brug for at få forklaret noget af det, der foregår i retten, er det ikke tolkens opgave at gøre det. Tolkens opgave er alene at sørge for, at alt, hvad der bliver sagt i retten, bliver oversat præcist og korrekt. Hvis den tiltalte gerne vil vide, hvor lang tid, retsmødet vil vare, skal han altså ikke spørge tolken, men stille sit spørgsmål til sin advokat eller dommeren via tolken. Ligeledes gælder det, at hvis anklageren spørger den tiltalte: ”Var du i Brønshøj den aften?”, skal tolken gentage dette på fremmedsproget og ikke sige til den tiltalte (på fremmedsproget) ”Anklageren spørger, om du var i Brønshøj den aften”. Ligeledes skal tolken ikke referere den tiltaltes svar og sige for eksempel: ”Han siger at han ikke var i Brønshøj den aften”, men gengive svaret direkte: ”Jeg var ikke i Brønshøj den aften”. Alle andre i retssalen skal naturligvis også respektere tolkens rolle og lade være at sige til tolken: ”Vil du spørge tiltalte om, …”, men blot stille spørgsmålet direkte til den tiltalte og i princippet uden at lade sig mærke med, at der er en tolk til stede.

God tolkning kræver professionalisme. Derfor kan man ikke anvende et familiemedlem som tolk, ligesom det er uheldigt, hvis vi i retten er nødt til at anvende en tolk, der ikke er særligt uddannet i tolkning. Det kan ske, for eksempel hvis det sprog, der skal tolkes til og fra, er så sjældent, at der ikke findes uddannede tolke i sproget i Danmark.

Når man arbejder sammen med en meget dygtig tolk, kan man derimod næsten glemme, at der bliver tolket, fordi alting bare bliver oversat løbende, uden at man som dommer behøver at give særlige instruktioner af nogen art til hverken tolken eller andre tilstedeværende i retten. Det er imponerende og har stor værdi ikke bare for mig som dommer, men også for alle andre i retten. Tak for det!

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Blogindlæg, Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.