
Grundlovsdag er altid værd at fejre. Det gælder også i år. Ligesom andre mærkedage giver også grundlovsdag nemlig anledning til eftertanke. Hvad står der egentlig i loven over alle love, grundloven, og hvad betyder det for mig i min hverdag, er spørgsmål, som det altid er værd at tænke nærmere over som dommer.
Som dommer er der navnlig to bestemmelser i grundloven, som betyder noget i hverdagen.
Den ene bestemmelse er § 3, hvoraf det følger, at den dømmende magt er hos domstolene. Det følger altså af grundloven, at jeg ikke som dommer kan bede en anden om at træffe afgørelse i en kedelig eller besværlig civil sag eller straffesag, eller i øvrigt afvise at løse en opgave, som er henlagt til domstolene.
Læs resten
Siden den 13. marts 2020 har jeg, som så mange andre, arbejdet hjemmefra i videst muligt omfang og desuden afviklet ferie. Nu er jeg heldigvis på vej tilbage mod en mere normal hverdag som dommer.
Som mange andre arbejder jeg også for tiden hjemmefra i det omfang, det kan lade sig gøre.
Hvordan beviser man, at noget er sket eller forholder sig på en bestemt måde? Det er det spørgsmål, som enhver advokat eller anklager må stille sig selv, inden han eller hun indbringer en sag for retten. Svaret er ikke givet på forhånd, for i Danmark gælder princippet om den fri bevisbedømmelse, og der findes derfor stort set ingen regler eller love om, hvordan man beviser noget under en retssag. 
For mange år siden, i 2007, da jeg på en rejse gik en tur i Lausanne, blev min
For nylig skiftede jeg stillingen som dommer ved Retten i Glostrup ud med en stilling som dommer ved Retten på Frederiksberg. Som dommer ved Retten på Frederiksberg laver jeg det samme, som da jeg var dommer ved Retten i Glostrup – og så alligevel ikke, for selvom Danmark er et lille land, er der alligevel store lokale forskelle, som har betydning for, hvilken type sager der fylder mest ved de enkelte byretter. 
