Frihed, lighed, broderskab

Frihed, lighed, broderskab eller på fransk ”liberté, égalité, fraternité” er et udtryk, der stammer fra den franske revolution i 1789. Under revolutionen var det blot et af mange slagord, der blev anvendt, men næsten 100 år senere, omkring 1870, blev det Frankrigs nationale motto, og det har det været lige siden, bortset fra i en kort periode under anden verdenskrig. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Do you have a warrant?

“Do you have a warrant?” eller på dansk: “Har du en kendelse?” er et spørgsmål, man ofte hører i amerikanske film, og det med god grund, for der er mange af de ting, politiet foretager sig i forbindelse med efterforskningen af forbrydelser, der kun kan foretages, hvis politiet har en dommerkendelse. Det gælder for eksempel varetægtsfængsling, forlængelse af varetægtsfængsling, aflytning af telefonsamtaler og andre samtaler, indhentelse af oplysninger om tidligere telefonsamtaler, overvågning af personer, der ikke befinder sig på et frit tilgængeligt sted, ransagning af lokaliteter, computere m.v. og beslaglæggelse. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

For ret og retfærdighed

Danmarks Domstole – for ret og retfærdighed”.  Sådan har domstolenes ”slogan” lydt siden 2012, men hvad er retfærdighed? Er det retfærdigt, at den normale straf for et drab er 12 år, at man mister kørekortet, hvis man kører bil med en promille over 1,2, eller at den godtgørelse for tort, et voldtægtsoffer normalt tilkendes, er 60.000 kr.? Og hvem skal afgøre dette? Er det domstolene selv? Politikerne?  Eksperterne? Den ”almindelige” folkestemning ?  ”Retsfølelsen”? Eller? Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Lynjustits

I et grundlovsforhør tager man normalt kun stilling til, om en sigtet kan varetægtsfængsles, men hvis den sigtede tilstår, er det sommetider muligt at rejse tiltale under retsmødet og derefter afgøre sagen med det samme. Populært sagt afsiger man i disse tilfælde en straksdom. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , , , | 1 kommentar

På ubestemt tid?

Det er et grundlæggende princip i Danmark, at personer, der var sindssyge i gerningsøjeblikket, ikke kan straffes med fængsel. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Gabestokken

Gabestokken var et strafferedskab, der blev anvendt i Danmark (og i andre lande) fra 1400-tallet og til midten af 1800-tallet. Gabestokken blev traditionelt opstillet på byens torv eller et lignende befærdet sted, for når en person blev straffet med gabestokken, var det vigtigste ikke det ubehag, der var forbundet med at være lænket til en pæl, men den offentlige nedgørelse og forhånelse, der fulgte med. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Kreative straffe

Der florerer jævnligt historier i medierne om dommere i andre lande, der ”opfinder” deres egne straffe. For eksempel kunne man for nylig læse om en amerikansk dommer, der, i stedet for at give en teenager 60 dages fængsel, bestemte, at teenageren skulle gå et antal kilometer og betale et beløb svarende til længden og prisen på den tur i taxi, hun havde taget uden at betale. Den samme dommer havde i en anden sag bestemt, at en ung mand, som straf for at have forsøgt at købe sex hos en prostitueret, skulle stå ved indkørslen til byen i en time iført et kyllingekostume. I en tredje sag skulle en ung mand, som straf for at have sprøjtet på en person med peberspray, tåle, at hans offer sprøjtede på ham med en tilsvarende spray og midt i retssalen. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Mangfoldighed og sund fornuft

Livet er mangfoldigt, og det er de sager, der behandles ved de danske domstole, også. Som dommer kan jeg om mandagen have en straffesag om et overfald på en bodega om formiddagen, mens jeg om eftermiddagen skal behandle en straffesag om socialbedrageri. Tirsdag og onsdag skal jeg behandle en sag om erstatning for personskade efter et færdselsuheld, torsdag to sager om forældremyndigheden over nogle børn og fredag en sag om tobaksafgifter. Sagerne behandles efter forskellige regelsæt afhængig af, om der er tale om straffesager eller civile sager, ligesom der findes særlig lovgivning både vedrørende erstatning for personskade efter et færdselsuheld, tobaksafgifter og de øvrige sagsområder, jeg beskæftiger mig med. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Ligeret

I dag fejrer vi ikke bare grundloven, men også at det er 100 år siden, kvinder fik valg- og stemmeret. At kvinder har valg- og stemmeret og kan deltage i demokratiet og ledelsen af vores land på lige fod med mænd forekommer i dag helt naturligt, men sådan har det ikke altid været, ligesom det heller ikke altid har været sådan, at kvinder på lige fod med mænd havde adgang til at uddanne sig som jurist og blive dommere. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Troværdighed

Respektfuld behandling, åbenhed og lydhørhed, ansvarlighed og troværdighed er de fire værdier, der er formuleret for arbejdet i Danmarks Domstole. Jeg har tidligere skrevet om, hvad værdierne ”respektfuld behandling”, ”åbenhed og lydhørhed” og ”ansvarlighed” betyder for arbejdet som dommer i praksis, hvorimod jeg ikke tidligere har beskrevet betydningen i praksis af den værdi, der for mig er den allervigtigste og essensen af de andre værdier, nemlig troværdigheden. Læs resten

Udgivet i Blogindlæg, Ikke kategoriseret | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar