Som en læser skrev efter mit sidste indlæg, så er der mange, der anser forvaring som den værste straf, man kan få. Hvorfor nu det?
Ifølge loven er forvaring slet ikke en straf, men en særlig sanktion. Der er tre betingelser for, at en person kan dømmes til forvaring: Læs resten
Det hænder jævnligt, at en skoleklasse besøger retten for at overvære en retssag og på den måde lære mere om retssystemet og om, hvordan en retssag foregår. Hvis jeg har tid til og mulighed for det, tilbyder jeg altid at besvare spørgsmål fra eleverne, når retssagen er afsluttet. I den forbindelse får jeg mange gode og tankevækkende spørgsmål, som nu forleden dag, hvor en elev spurgte mig, hvad der er den værste straf, jeg har idømt nogen.
Man skulle tro, det var et spørgsmål, der var nemt at besvare, men det var det ikke, for en ting er, hvad der efter loven er den strengeste straf, noget helt andet er, hvordan den dømte opfatter straffen. Læs resten
Må man bade telefonen? Må man bide i en støvle? Må man tisse i klaveret? Må man sludre, må man vrøvle? Sådan lød et vers i en populær børnesang fra 80’erne, som man kan grine af, når man først har lært alle de regler, der gælder for vores adfærd og samvær, at kende, men som også peger på, at netop den slags regler kan være nogle af de sværeste at finde ud af, dels fordi de ofte er uskrevne, dels fordi de, hvis de er skrevet ned, sjældent er særligt præcist formuleret. Læs resten
Kvaliteten af de domme, jeg og mine kolleger afsiger, afhænger ikke kun af, hvor dygtige vi er som dommere, men også af hvor dygtige de anklagere og advokater, der tilrettelægger, hvordan sagerne skal føres, er til at få det rigtige grundlag for sagens afgørelse frem. Sådan skrev jeg i mit sidste blogindlæg, og tilføjede i en kommentar, at ”det rigtige grundlag” ikke nødvendigvis er særlig stort eller omfattende. Men hvad er så ”det rigtige grundlag”? Det kan der naturligvis ikke gives et helt entydigt svar på, for det afhænger af mange faktorer som for eksempel sagens karakter, hvor mange, der er involveret i sagen, om der er tale om en enkel sag eller en sag, der omfatter mange forskellige forhold og problemstillinger, om der medvirker lægdommere osv. Læs resten
Når man arbejder som byretsdommer, sker det selvfølgelig ind imellem, at de domme, man afsiger, bliver anket til landsretten. “Er du ikke ked af det, når en dom, du har afsagt, bliver anket?”, bliver jeg nogle gange spurgt, og på det svarer jeg altid: “nej”. Jeg er ikke ked af det, når en dom bliver anket, og jeg er som regel heller ikke ked af det, hvis dommen bliver lavet om af landsretten. Læs resten
For nylig ryddede jeg op i en kasse med gamle papirer, jeg havde arvet. I kassen lå blandt andet et eksemplar af bladet Stud. jur. fra 1936. Det gamle gulnede blad indeholdt forskellige nyttige oplysninger for datidens studerende ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet samt en række artikler, der gav et morsomt indblik i, hvordan verden så ud for en jurastuderende dengang. I anledning af, at det i dag er den internationale kvindedag, bringer jeg her et uddrag fra en af artiklerne i bladet, nemlig artiklen ”Kvinden og Juraen” skrevet af Helga Pedersen, der dengang var fuldmægtig i Justitsministeriet, og som senere blev ikke bare dommer, men også justitsminister og medlem af Folketinget. Læs resten
”Jeg troede, dommere var midaldrende mænd i gråt jakkesæt” sagde en kendt politiker engang med forundring i stemmen, da han skulle holde et oplæg for en stor skare af jurister ansat ved domstolene og til sin åbenlyse overraskelse måtte konstatere, at medlemmerne af hans publikum var lige så forskellige, som medlemmerne af Folketinget eller enhver anden tilhørerskare er. Læs resten
Forleden, mens jeg sad med munden fuld af tandlægeredskaber, spurgte min tandlæge mig, om jeg bedst kan lide at beskæftige mig med straffesager eller civile sager. Mens han blev færdig med sin undersøgelse, tænkte jeg over svaret, og da jeg endelig fik mulighed for at sige noget igen, svarede jeg ham, at det ikke er afgørende for mig, om jeg beskæftiger mig med straffesager eller civile sager, men at det, jeg synes, er mest spændende og udfordrende ved mit job som dommer, er alle de mennesker og den mangfoldighed af problemstillinger, jeg møder og bliver præsenteret for, og som jeg skal håndtere sådan, at sagen både finder en juridisk holdbar og korrekt løsning og sådan, at alle, også de der ikke møder frivilligt i retten, eller som ikke får medhold, føler sig taget alvorligt og ordentligt behandlet. Læs resten
Det siges, at jurister er professionelle ordkløvere. Er det rigtigt? Ja, det er det, og det er der en rigtig god grund til og for dommere endda en særlig god grund.
Som dommer skal jeg afgøre vigtige spørgsmål, der har stor betydning for andre, derfor er det vigtigt, at jeg løbende sikrer mig, at jeg har forstået det, der bliver sagt i retten på den måde, det var ment, sådan at jeg kan træffe min afgørelse på det rigtige grundlag. Læs resten
I mandags fejrede retten i Glostrup sin 10 års fødselsdag. Der var taler, sange og hyggeligt samvær med mulighed for at udveksle gode historier om tiden forud for rettens etablering og de første 10 år af rettens levetid.
Men kan det virkelig være sandt, at der kun har været en ret i Glostrup i 10 år, vil nogen måske spørge. Og nej, det er ikke sandt. Der var også en ret i Glostrup forud for 2007, men det var en meget mindre ret, hvor der kun var tilknyttet to dommere, og som rent geografisk kun dækkede to kommuner. Læs resten
Dommer i dag 