Det sker ofte, at venner og bekendte spørger mig, hvad jeg mener om afgørelsen i en sag, der har været omtalt i medierne. Var den for hård? Var den for mild? Hvorfor blev tiltalte ikke dømt for forsøg på manddrab, men kun for vold? Hvorfor troede retten ikke på tiltaltes eller et bestemt vidnes forklaring? Var det ikke urimeligt, at forsikringsselskabet ikke skulle betale erstatning? Kan det virkelig være rigtigt, at man bare kan afskedige en medarbejder på den måde?
Spørgsmålene er mange, men selv om jeg meget gerne vil fortælle om mit arbejde og om, hvordan sager afgøres i retten, afstår jeg næsten altid fra at besvare dem. Det er der flere grunde til. Læs resten
Retssproget er dansk. Sådan står der i loven. Lovens ord betyder, at jeg som dommer kan stille krav om, at alt, der fremkommer i retten, og som ikke er på dansk, skal oversættes til dansk. Det gælder både dokumenter, forklaringer fra parter og vidner og for eksempel aflytninger af samtaler, der foregår på et fremmedsprog. Dokumenter, udskrifter af aflytninger og lignende bliver normalt oversat, inden dokumenterne bliver sendt til retten. I straffesager er det anklagemyndigheden, der sørger for det, mens det i civile sager er den part, der ønsker at fremlægge dokumentet, som sørger for at få det oversat. Når en person, der skal møde i retten, ikke taler dansk, er det derimod nødvendigt, at der deltager en tolk i retsmødet. 
Dommer i dag 